Indledning
Kong Lindorm er et folkeeventyr, der den tilhører genren epik - epik er en genre, der kendes på, at der er en fortæller og en handling, der bygges op over en bestemt tidsperiode.
Som sagt er Kong Lindorm et folkeeventyr og dette betyder, at eventyret har en ukendt forfatter, og at den er blevet fortalt fra mund til mund gennem årene.
Eventyret blev først skrevet ned under romantikken, i 1814, hvor den udkom i første bind af Brødrene Grimms samlede eventyr.
Folkeeventyr var noget af datidens bedste underholdning, og eventyr som blandt andet Kong Lindorm og andre fantastiske eventyr, har skabt håb blandt de almene borgere og troen på, at alle kan opnå succes.
Eventyret handler om et kongepar, som inderligt ønsker sig et barn, de har prøvet alt, men dronningen kan ikke blive gravid.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
“Hjemme” er da fårehyrdens datter og den gamle kælling får forvandlet lindormen til en smuk prins, dette fejres med bryllup og fest.
Hjem-ude-hjemme modellen kan også indsættes et andet sted i fortællingen, hvor den er fokuseret på hyrdepigen.
“Hjem” er på gården sammen med hendes far, “ude” er da hun loves væk til lindormen, og “hjemme” er da hun sammen med den gamle kælling, har fået forvandlet lindormen til en smuk prins.
Fortælleren i eventyret er en 3. personsfortæller, der forholder sig meget neutralt, dog er fortælleren en smule kommenterende i den måde den beskriver personerne i eventyret, her et eksempel:
“Der var en Konge, som havde saa dejlig en Dronning”, derudover er har fortælleren også den alvidende synsvinkel, dette ses blandt andet i denne sætning:
“Da Kongen kom hjem i sit Rige, var han meget glad over den Prins der var født ham.”, her kender fortælleren til kongens følelser - dette gør også hovedpersonerne runde.
Jeg mener også, at eventyret passer super godt ind i aktantmodellen. Subjektet i denne fortælling er kongeparret, der er aktivt målrettet efter objektet, et barn.
Hjælperen i eventyret er den gamle kælling, som hjælper dronningen med at blive gravid - der er dog én enkel regel, som hun skal overholde.
Da dronningen ikke overholder reglen og spiser begge roser, kommer vores modstander ind i billedet: lindormen.
Lindormen står i vejen for prinsens succes, og hans mål i at finde en brud. Jeg vil derudover også mene, at den gamle kælling også er afsenderen i dette eventyr
da det er hende der er grunden til, at vores objekt overhovedet er til stede, og hun sætter derfor gang i historien.
Ud over prinsesser, prinser og andre fabeldyr, rummer det gamle folkeeventyr også teori og materiale fra den banebrydende psykoanalyses fader, Sigmund Freud - og på baggrund af dette, vil jeg fokuserer på freudiansk læsning af eventyret.
Skriv et svar