Indledning
Eventyret ”Kong Lindorm” er et folkeeventyr. Det vil sige at eventyret ikke har en forfatter, men i stedet er blevet fortalt fra mund til mund over en længere periode inden det er blevet skrevet ned.
Eventyret er delt ind i tre forskellige faser, hvor alle tre faser kan beskrives med deres egen strukturalistisk læsning De forskellige personers relationer og hensigter ændres fra fase til fase.
Første fase handler om at dronningen inderligt ønsker sig et barn, men der står skrevet på kongen og dronningens seng, at det ikke kommer til at ske. Jeg har valgt at lave en strukturalistisk læsning af eventyret ved hjælp af aktantmodellen.
I første fase er dronningen subjektet, da det er hende der har et mål, som hun vil opnå. Hendes mål er at få børn, som kan blive arvinger.
Objektet er derfor børn. Hendes hjælper er den gamle kælling, da det er hende som siger hvordan hun kan få børn.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Lindormen er blevet til en prins. På samme måde overholder det også både de mange gentagelser og talreglerne.
Det gør det f.eks. ved at den gamle kælling hjælper flere gange, den yngste prins drager til korsvejene tre gange, Lindormen siger tre gange at han vil have en brud
Hyrdedatteren og Lindormen skal skyde henholdsvis en særk og ham ni gange hver, samt at der bliver holdt tre bryllupper plus et ekstra til sidst.
Der er altid kun to personer i dialog af gangen f.eks. med den gamle kælling og dronningen samt kongen og hyrden. De personer der er med, er stereotyper, som er hyppigt anvendte i eventyr f.eks.
Den gamle kælling, som er den typiske heks, dronningen, kongen, prinsen, den fattige pige osv. Udover det foregår eventyret i et magisk univers hvor roser kan gøre en gravid og en gammel kælling har svaret på alt
og så er der de tre prøver som i dette eventyr indebærer de tre bryllupper, Lindormen har inden at det lykkedes.
Modsætninger mødes i form af at den fattige hyrdedatter bliver gift med en kommende prins, samt at dronningen både føder en prins og en Lindorm.
Der er altså både modsætningen rig/fattig, menneske/dyr og ond/god. Udover at analysere eventyret ved hjælp af strukturalistisk læsning, har jeg også lavet en freudiansk læsning af teksten.
Freudiansk læsning består af Overjeg’et, jeg’et og det’et. Overjeg’et er ens samvittighed, normer og opdragelse. Det er alt det man er bevidst omkring.
Jeg’et er ens fornuft og selvopfattelse.Det’et er når ens blokeringer og forsvarsmekanismer forsvinder. Det er alt det man er ubevidst. Ens drifter, lyster og det fortrængte.
I teksten har jeg valgt at fokusere på to forskellige personer, som lader deres lyster styre dem. Den første er dronningen
som får af vide af den gamle kælling, at hun kun må spise, enten den hvide rose eller den røde rose, alt efter om hun vil have en pige eller en dreng.
Her er et tydeligt syndefaldsmotiv. I myten om syndefaldet spiser Eva et æble fra kundskabens træ selvom at hun har fået af vide at de ikke må.
Det samme gør dronningen ved at hun spiser begge roser, selv om at hun har fået af vide at hun ikke må.
Dronningens lyster tager over idet hun spiser den første rose fordi den smager så godt og det får både hendes overjeg og jeg, til at forsvinde.
Skriv et svar