Kan man overleve på stillehavsatoller? | Naturgeografi

Uddrag
Atoller er en betegnelse for en række øer, som er dannet oven på et kalkstensfundament. Fundamentet er skabt af levende koraller, som producerer kalksten, når de vokser. For, at en atol kan blive dannet, skal der til at starte med, som der ses i figur 1, være en undersøisk vulkan.

Vulkanen vokser sig større ved undersøiske udbrud og bryder til sidst havoverfladen og bliver til en vulkanø med et omkransende koralrev. I figur 1 ses det, hvordan vulkanen med tiden vil blive inaktiv og erodere.

Vulkanens magmakammer vil blive tømt, samtidig med, at den oceanbundplade vulkanen står på, flytter sig, bliver koldere og synker sammen. Vulkanen synker ned under overfladen, hvorimod koralrevet fortsat vokser, da det har brug for den varme og det sollys, som er ved overfladen.

På billede 3 i figur 1, ses det hvordan vulkanens sider og krater blotlægges, og derefter tildækkes med koralsand, grundet en aflejring fra bølger og vind. Atollerne vil altså være cirkelformet, have undersøiske skrænter på ydersiden og en lavvandet lagune i vulkanens krater, som ses på billede 4 i figur 1.

Atollerne dannes særligt i sillehavet, da der grundet hotspots er mange undersøiske vulkaner i dette område. Hotspots er særlige varme områder i jordens kappe, som bringer magma til vejrs. Hotspots bliver det samme sted, men oceanbundspladen rykker sig og der dannes derfor mange vulkaner, og dermed atoller. Atollerne har forskellige størrelser og vil efter mange år forsvinde af naturlige årsager.

Atollerne i Stillehavet ligger i den tropiske klimazone. Her ligger gennemsnitstemperaturen mellem 26 og 28 grader og den varierer ganske lidt hen over året. Dette er anderledes for nedbøren, da denne varierer meget i løbet af året og kendetegnes ved årsbestemte regntider og tørtider.

Dette hænger sammen med placeringen af den Intertropiske konvergenszone, som er det lavtryksbælte der dannes ved ækvator hvor nordøstpassaten møder sydøstpassaten.

Passatvindene afbøjes grundet corioliseffekten og det, at solen står i zenit over jorden gør, at luften ved ækvator opvarmes. Grundet opvarmningen stiger luften til vejrs og bringer vanddamp op i atmosfæren.

Når luften igen nedkøles, afgiver den sin fugt som nedbør. Nogle atoller udsættes også for tørke. I figur 2 ses det, hvordan passatvinden under normale forhold, grundet corioliseffekten, blæser fra øst mod vest og skubber det varme overfladevand over i det vestlige Stillehav. Grundet fordampning dannes et lavtryk vest på og et højtryk øst på, altså en fortætning i vest, og tørke i øst.

Sådan får du adgang til resten af materialet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her