Indledning
Jeg sidder foran mit skrivebord med en kop sort kaffe og skal til at forberede mig på at reflektere og filosofere over synspunkter, som skal anvendes i mit kommende essay. Helt ærligt er jeg bare træt og sidder lidt og hænger med hovedet.
Jeg kan ikke helt finde drivkraften til at tænke og reflektere over tingene, men jeg ved, at der er en deadline, der skal overholdes.
Det ville være meget nemmere, hvis jeg bare kunne skrive fiktion – så kunne jeg selv opdigte og dermed gøre min indledning og resten af opgaven mere fængende ved brug af virkemidler.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det kan desuden have konsekvenser for de omtalte i fortællingerne, og det er derfor vigtigt at være ærlig.
I autofiktion, kan der fremstilles et billede, som ikke har noget med virkeligheden at gøre, men det virker ægte, idet det indeholder dele af den reelle begivenhed.
Der kan opstå myter og rygter på baggrund af forfatterens måde at kommunikere ud til læserne på.
Jeg har selv, som mange andre, stiftet bekendtskab med fænomenet ”den upålidelige fortæller” i skolen og er blevet skærpet i mine kildekritiske evner.
Er en selvbiografi altid hundrede procent personlig - og omvendt er der tegn på forfatterens liv i en ellers fiktiv og dermed opdigtet historie?
Efter at have læst flere historier, er det blevet tydeligt, at mange fortællinger også rummer forfatterens personlige træk, hvilket som nævnt kaldes autofiktion.
Nogle mener, at al litteratur er autofiktion, eftersom det næsten er umuligt for forfattere at undgå at trække på deres personlige historier i en skønlitterær fremstilling.
Forfattere har hver deres specifikke kendetegn i form af for eksempel temaer, der går igen i deres bøger.
Det er eksempelvis inspiration fra deres barndom, som blandt andet ses i Kim Leines roman ”I formen en roman, i indholdet virkelighed”.
Skriv et svar