Indledning
Eksistentialisme er lig handlingens filosofi. Denne betegner en ideologi eller livsanskuelse, som bygger på eksistensfilosofien . Eksistentialismen blev mødt med markant skepsis, og blev fremstillet som en gemen edition af eksistensfilosofien. Netop eksistens er nøgleordet for eksistentialismen.
Dette skyldes, at der lægges eklatant fokus på det enkelte menneskes rettigheder til at vælge og handle, samt dets ansvar over for sin egen tilværelse. Søren Kierkegaard (1813-1855) var dansk filosof og forfatter. Han var en af grundlæggerne til eksistentialismen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns”, citat Søren Kierkegaard. Den danske filosof, teolog, digter og psykolog sætter hermed en start på eksistentialismen og dermed handlingens filosofi.
Æstetikerens største frygt er spidsborgeren. Netop dette stadium er bestemt heller ikke værdsat hos Kierkegaard selv, trods netop denne figur findes i os alle.
Evigheden er principielt ufatteligt, hvilket medfører, at etikeren tror forkert, når han tror, at han har valgt evigheden grundet valget af sig selv og sin tro på Gud.
Fornuften kan ikke være med længere. Gud kan ikke tænkes, kun tros. Dette gør derved, at det der tros ikke kan berettes præcist om, for så ville mennesket have viden om det.
På grund af dette, ser Søren Kierkegaard ikke det etiske stadium som værende tilfredsstillende. Etikeren kan ikke komme fri ved egen kraft grundet skylden.
Etikeren kan ikke forlige sig med det relative begreb. Den totale skyld kan aldrig pålægges en enkelt person. Der er altid flere, der har indflydelse.
Dog eksisterer begrebet skyld ikke på denne måde. Skylden bliver til ingenting, hvis den deles op. Etikeren bevæger sig over i det religiøse og endelige stadium, når han forstår det absolutte begreb, hvorved det bliver til synd. Vi er altid skyldige og har uret over for Gud, den evige magt12.
Den egentlige synd er den villen sig selv uden at kunne, som etikeren har med sig. Han vender sig bort fra gud som den evige magt, der er eksistensen grundlag ifølge Kierkegaard.
Vælger vi, både virkeliggøre og tilintetgør vi muligheder. VI er skyldige grundet disse valg. Det totale ansvar følger dermed den totale skyld. Denne absolutte skyld forsones dog kun af en absolut tilgivelse.
I troen bliver vi tilstedeværende i tiden og kan dermed slippe samvittigheden over trufne valg. Den evige kan dog ikke tænkes sammen med det historien, samt kan den evige magt ikke legemliggøre sig i tiden, trods Kierkegaards forsøg.
Troen bliver blot en mulighed for mennesket til at danne sammenhæng i en tilværelse og dermed forsøget på at blive et autentisk menneske.
Er gudsforholdet etableret og forvandlet individets liv, lever personen i sandheden. Søren Kierkegaard blev skarpt efterfulgt af den tyske og meget indflydelsesrige filosof Friedrich Wilhelm Nietzsche.
Denne tysker fik markant indflydelse på både postmodernismen og eksistentialismen. Derudover skrev han flere kritikker omhandlende moral, religion, kultur, filosofi og videnskab i en særegen filosofisk stil.
Denne Nietzsche kulminerer i 1880’erne, hvor han eksistensfilosofi på aggressiv vis gik i oprør mod den livshæmmende kristne tro og samtidsmoralske idealer13.
Nietzsche ser den europæiske kultur som havende to kilder, nemlig den græske tænkning og kristendommen. Platon i sammenspil med Jesus har skabt den platoniske kristendom, som forsøger at skille sjælen fra kroppen.
Sjælen er højtstående i forhold til kroppen, som er det syndige, og som blot er en stor sten på vejen for sjælens udfoldelse. En overjordisk verden, hvilket vil sige transcendent verden, er det absolut grundlæggende.
Det overskrider markant det liv, der leves her og nu, og derfor er den europæiske kultur syg, mener Nietzsche. Kristendommen er fra hans synsvinkel den egentlige tragedie for mennesket, hvilket han argumenterer for via de græske tragedier.
Skriv et svar