Indledning
”Der var engang for længe siden…”. Sådan lød det altid hver aften kl. 20, når mor skulle til at putte mig. Da jeg var barn, var det bedste jeg vidste at komme under en kold dyne med mor på sidelinjen, og en god bog at falde i søvn til.
Jeg husker tydeligt de spændende HC. Andersen eventyrer som Den lille havfrue, Fyrtøjet eller Den grimme ælling.
Det var særligt Den grimme ælling, der gav mig et indtryk, da det jo var synd for ællingen, at ingen ville lege med den.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den amerikanske litteraturkritiker og –teoretiker skriver i sin bog; ”at litteratur er den mest helbredende form for nydelse.
Læsning er på den ene side en ensom beskæftigelse, der kræver ro og afsondrethed, men på den anden side er læsning paradoksalt nok et effektivt middel mod ensomhed”.
Jeg tænker at mange kan relatere til dette udsagn, hvis man læser en god bog. En god bog gør nemlig at man bliver opslugt og glemmer ensomheden, som der er ved at sidde alene med en bog.
Jeg har selvoplevet det med Lene Kaaberbøls Skammerens datter, som er et forrygende eventyr i en middelalderlig fantasy verden med drager, magi, konger, riddere og tyranni. Sådan en bog på 216 sider kunne jeg sagtens have fået læst på en hel nat.
Og det er netop det en god bog kan gøre. En god bog giver en dyb og enestående forståelse for, hvad det indeholder at være menneske.
Ifølge Harold Bloom kan vi indleve os i den fiktive verden af skønlitteratur og afspejle os i den, hvilket kan hjælpe os til at blive klogere på os selv og vores medmennesker.
Denne påstand bliver understøttet af, at litteratur bliver brugt som medicin mod bl.a. depression og demens.
Det foregår ved, at depressive mennesker samles i en gruppe, læser en skønlitterær tekst op, som de derefter perspektivere til læsernes/tilhørernes eget liv.
På den måde kommer man til at tale om de problemer, som man normalt finder for private til at tale om, og får etableret sig i et fællesskab.
Litteraturen bruges derfor som et interventionsmiddel til at øge livskvaliteten for syge gennem fx guidet fælleslæsning.
Et klassisk eksempel på hvad litteraturen kan gøre, er filmen The Notebook. Filmen starter på et ældrehjem, hvor den ældre mand, som kaldes "Duke”, begynder at læse en kærlighedshistorie fra sin notesbog, op for en ældre senil dame, ved navn Allie.
Kærlighedshistorien som Duke fortæller handler selvfølgelig om Allie og deres kærlighed for hinanden. Hver dag besøger han Allie på plejehjemmet, for at læse historien højt for hende, men intet hjælper.
Hans eneste håb ligger i at blive ved med at læse for at få hende til at huske. Til sidst i filmen husker Allie pludselig ”Duke”.
Skriv et svar