Indledning
Vand er grundlaget for al liv på jorden. Uden vand ville hverken mennesker, dyr eller planter være i stand til at overleve.

På trods af at Jorden også kaldes for ”Den blå planet”, da ca. 73% af jordens overflade er dækket af vand, er det kun 3% af den samlede vandmængde

der kan bruges som drikkevand, nemlig ferskvand. Dette gør ferskvand til en af de mest knappe samt værdifulde ressourcer på jorden.

Indholdsfortegnelse
1. Begrund problemstillingens relevans og aktualitet.
2. Redegør for vandets kredsløb og vandbalanceligningen
3. Diskuter mulighederne for at sikre rent drikkevand i fremtiden

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Her kommer vandet som regel fra floder, der løber igennem flere lande som f.eks. Jordanfloden, og dermed opstår spørgsmålet om hvilke lande, der har retten til vandet samt hvordan vandet skal fordeles regionerne imellem.

På samme måde som vand kan være en kilde til konflikt, kan vand ligeledes være en kilde til fred, som det er tilfældet med bjergakviferen der deles mellem Israel og Palæstina.

Figur 1a og 1b illustrerer bjergakviferen (the Mountain Aquifer), der udgør den vigtigste grundvandsressource for Israel og Palæstina, der begge lider af alvorlig vandknaphed.

For Palæstinenserne på Vestbredden er det den vigtigste vandkilde, da den er nødvendig for at forsyne den voksende befolkning og for at fremme økonomisk udvikling, mens vand herfra samtidig udgør næsten en tredjedel af det totale vandforbrug i Israel.

Den er derfor et af knudepunkterne for de permanente fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina. Nedbør på bjergene er den primære kilde til bjergakviferens naturlige genopfyldning, mens regnvandsinfiltration sker gennem de porøse og brækkede kalksten.

Vandmangel kan dog også komme til udtryk på andre måder, f.eks. som vi så ved skovbrandende i Californien og Australien, hvor vandmangel i stedet skyldtes regn der udeblev, som følge af klimaforandringerne.

Vandets kredsløb er en evig cyklus, hvor solens opvarmning af vandoverflader får vandet i havet, søer og vandløb til at fordampe og stige til vejrs. Jo højere op i luften vandet stiger, desto koldere bliver det.

Vandet bliver altså afkølet som det trænger op igennem atmosfæren, og til sidst sker der en fortætning af vandet, hvor vandet går fra at være damp til at blive til vanddråber.

I denne proces dannes der en sky, og når denne driver ind over land og afgiver nedbør, vil der dels ske en nedsivning af vand og dels ske en overfladisk afstrømning fra floder og søer ud i havet, som igen vil fordampe og sådan fortsætter cyklussen.