Indledning
Jeg vil i denne større skriftlig opgave gå i dybden med hooliganisme. Hooliganisme opstod i England i 1960’erne, og er med tiden blevet til et verdenskendt fænomen. Fænomenet bruges primært til at definere voldelige fodbold fans.
Jeg vil bruge nogle forskellige gruppepsykologiske mekanismer, for at belyse min forståelse for hvilke forhold og omstændigheder der kan have en forklaring på hvorfor man bliver grebet af fænomenet hooliganisme.
Jeg har derudover brugt filmen ”Green Street Hooligans” til at analysere karaktererne i forhold til deres sprog, setting og rolle i gruppen.
I analysen inddrager jeg også de gruppepsykologiske mekanismer. Opgaven afsluttes med en diskussion om hvad filmen moralske budskab er, med særlig fokus på om det er gruppen eller individet der er ansvarlig for den voldelige adfærd..
Indholdsfortegnelse
abstract ........................................................................... 2
indledning............................................................... 4
hooliganisme ............................................................. 4
engelsk hooligankultur.................................................. 6
gruppepsykologiske mekanismer ...................................... 7
grupper ...................................................................................................................... 7
gruppeidentitet ............................................................................... 8
gruppepolarisering ................................................................................ 9
gruppepåvirkning ............................................................................. 9
roller............................................................................................... 9
analyse af green street hooligans ............................................ 10
resumé .............................................................................................................10
om filmen ...............................................................................10
sprog .......................................................................................................11
setting ......................................................................................................... 13
solomon aschs forsøg.................................................................................18
karaktererne i forhold til deres sprog, setting og rolle i gruppen .......................... 19
diskussion af filmens moralske budskab........................................................................... 19
muzafer sherif robbers cave eksperiment .....................................................20
konklusion ....................................................................................... 22
litteraturliste ............................................................................... 23
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hooligan fænomenet voksede sig større og større. Fodboldkampe før i tiden var som det vilde vesten.
Politiet kunne ikke holde styr på de nye ballademagere, der begyndte at dukke op på stadion. Der var ikke styr på noget, blev du taget, fik du måske en lille bøde.
1970 begyndte engelske journalister at bruge Patricks efternavn om vilde fodboldfans som sloges til fodboldkampe og den voldelige fankultur som var ved at blive dannet som en fast del af fodboldkulturen.
Da store grupper af fans begyndte at tage med til udekampe. Blev det en væsentlig faktor i dannelsen af hooliganisme, det havde der netop ikke været tradition for tidligere.
”Der var ikke noget, der var organiseret dengang 1960’erne og de tidlige 1970’ere. Det var bare hundredevis af fans, der begyndte at rejse med til udebanekampene.”(Grønlund, Fodboldhæren, s.12). Citeret af Bill Bagnall
Men der var begrænsede muligheder for at rejse rundt i landet, det betød at mange rejste på samme måde, samme tid og det blev besværligt.
Det der satte gang i muligheder om at tage til udebanekampene, var British Rail og vaskemiddelproduktet Persil. De kørte i sin tid en kampagne, hvor de gav gratis togbilletter ved hver køb.
For kun fem pund kunne man komme rundt i hele landet, men det var primært kun fodboldfans, der benyttede sig af det. Lørdag efter lørdag drog kæmpe store grupper af arrige fodboldfans ud til andre byer og tæskede og ydmygede de andre.
I slut-70’erne og de tidlige 1980’ere begyndte grupperne at organisere sig en del mere, de begyndte at finde navne til dem selv. Før i tiden var det alle mand der var klar til kamp, det blev efterfølgende til en mere lukket ting.
Der blev lavet selektive udvælgelses steder, man kunne ikke bare være med længere.
Man skulle være en del af det man kalder firm, en del af gruppen, for at deltage i slagsmålene.
Et firm er en anden betegnelse for en gruppe af hooligans, som knytter sig til en specifik fodboldklub, og selvfølgelig, til hinanden.
Essenssen af at være en del af et firm var udover at man kunne lide fodbold og at slås, så var det at man altid mødte op i det nyeste og dyreste modetøj.9
De nu organiserede firms begyndte også at lave visitkort. På eksempelvis Westhams firms visitkort stod der ”Congratulations. You have just met the I.C.F.”
Som står for the Inter City Firm, navnet kom fra, at de altid brugte InterCity togene til udebanekampene.10 ”Vi lagde et visitkort, når vi var på udebaneture og havde smadret en pub eller været i slagsmål med hjemmeholdets fans.
Så kunne de se, at I.C.F. havde været på besøg.” (Grønlund, Fodboldhæren, s.25) Citeret af, Bill Bagnall West Ham U.
Gruppepsykologiske mekanismer
Grupper En gruppe kan man definere om en forsamling af to personer eller mere, som er sammen om et fælles mål eller formål. I de forskellige typer grupper er der varierende normer og sociale kode. 11
Hvis man begynder at besøge eller går meget i bestemte grupper, oplever man højst sandsynligt, at man vil få identitet af at færdes dér. Man påvirkes af gruppen, man færdes i, desuden er der også mulighed for at man påvirker dem.
Definitionen på en gruppe ifølge Muzafer Sherif.12
1. Medlemmerne er fælles om et/flere motiver/mål, som bestemmes af den retning gruppen bevæger sig i
2. Medlemmerne udvikler et sæt normer, som afstikker grænser for hvilke gensidige forhold der kan etableres og hvilken aktivitet der udføres
3. Hvis samspillet forsætter stabiliseres et sæt roller, og gruppen skiller stadig mere ud fra andre grupper på grund af fælles kendetegn
4. Et netværk af gensidig tiltrækning udvikles på basis af om medlemmer kan lide hinanden eller ej.
Skriv et svar