Indledning
Holocaust er et andet ord for folkedrabet på jøderne. Dette fandt sted i perioden 1941-1945 under det nazistiske styre, der havde en såkaldt racepolitik, der betød, at man anså jøder for at være mindreværdige og ligefrem farlige.
Det begyndte efter 1933, da Hitler kom til magten, men tog for alvor fat efter 1941-42, hvor man besluttede sig for, at man ville udrydde Europas 11 mio. jøder.
I perioden 1941-1945 lykkedes det nazisterne at myrde 6 mio. jøder, og dertil blev yderligere flere millioner mennesker myrdet: handicappede, homoseksuelle, sigøjnere, krigsfanger og politiske modstandere.
Indholdsfortegnelse
Lektionsplan
- Modul
- Indholdsmæssigt fokus
- Færdighedsmål
- Læringsmål
- Undervisningsaktivitet
- Tegn på læring
Forslag til:
Undervisningsdifferentiering
Evalueringsformer
Bevægelse
Nærområdet som læringsrum
Øvrige gode råd og kommentarer
Bilag 1. Holocaust
- Introduktion
- Hitler på magten i 1933
- Nazisme/antisemitisme
- Vejen til 2. verdenskrig
- Hitler og jøderne.
- De første skridt mod Holocaust
- Wannsee- konferencen
- Togtransporterne
- Folkedrabet
Bilag 1b. Rollelæsning
Bilag 2. Begrebsstafet
Bilag 3. Hvad er et folkedrab egentligt?
Bilag 4. Hvordan opstår folkedrab?
- Spørgsmål
- Opgave
Bilag 5. Danmark og Holocaust
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vejen til 2. verdenskrig
Hitler hadede Versaillesfreden (Fredsaftalen efter 1. verdenskrig) og Weimarrepublikken (det nye demokratiske Tyskland, der var opstået efter 1. verdenskrig)
og han lagde ikke skjult på det. Han ville ændre på historiens gang og give Tyskland sin stolthed tilbage og rette op på fortidens fejl.
Det kunne han dog kun gøre, hvis han også fik mere magt. Da præsident Hindenburg døde den 2. august 1934, gav det Hitler helt nye muligheder.
Han forenede kanslertitlen og præsidenttitlen og blev på den måde enehersker i Tyskland. Han fik f.eks. nu også den fulde kontrol over hæren.
Det var i denne periode, at Hitler begyndte at kræve, at han blev kaldt ”Føreren”. Hitler brugte de følgende år på at rydde op og forfølge nogle mål:
- Fjender (der måske havde været venner) blev henrettet, så de ikke stod i vejen for hans planer.
- Områder, der var mistet i forbindelse med Versaillesfreden, blev krævet tilbage, og de andre europæiske lande tillod dette, fordi de var bange for en ny krig – også selvom det var et brud på Versaillesfreden.
- Hitler erobrede også nyt land og fik f.eks. både Østrig og dele af Tjekkoslovakiet ind under det tyske rige, hvilket også var et brud på Versaillesfreden.
- Han udvidede sin hær, oprustede og fik udbygget et flyvevåben – endnu engang et brud på Versaillesfreden.
- Han lavede en hemmelig aftale med Sovjetunionen om, at de skulle dele Polen.
Men trods europæisk angst for en ny storkrig valgte man alligevel at sætte hælene i til sidst. Man var klar over, at Hitler ikke havde til hensigt at stoppe med at kræve nye landområder.
Derfor gjorde England og Frankrig ham det klart, at hvis han angreb Polen, så ville de erklære krig mod Tyskland. Den 1. september 1939 invaderede den tyske hær Polen
og få dag senere kom den engelske og franske krigserklæring, og hermed var 2. verdenskrig skudt i gang.
Hitler og jøderne.
Hitler havde et meget negativt syn på jøderne og gav dem skylden for hele Tysklands elendighed.
Én ting var, at der i tiden omkring første halvdel af 1900-tallet var antisemitisme, men Hitler og nazisterne gik skridtet videre, da de begyndte at indføre særlove for jøderne.
Man tog nogle af deres rettigheder fra dem, og gjorde dem til 2. rangs borgere. Man indførte også en lov om
at alle jøder skulle bære en Davidstjerne på deres tøj, når de gik rundt udenfor. Så kunne andre mennesker se, hvem der var jøder, og hvem der ikke var.
For nazisterne hænger jødedom sammen med racelære. Det gør det ikke i dag for os. Nazisterne mente, at der fandtes urene racer.
Det var f.eks. jøder og sigøjnere, og uanset om man som jøde skiftede religion, så blev man ved med at være jøde.
Derfor gik nazisterne under Holocaust også meget op i, om folk var heljøder, halvjøder eller kvartjøder. Var de det, så blev de forfulgt og myrdet.
Nazisterne mente, at jøderne var onde og dårlige mennesker. Ikke pga. deres tro, men simpelthen fordi det lå i deres blod at være sådan.
Allerede i 1933, kort tid efter Hitler var kommet til magten, opfordrede nazisterne tyskerne til at boykotte de jødiske forretninger.
Det betød, at man skulle lade være med at handle i dem. Mange rettede sig efter det, fordi SA holdt øje med, hvem der boykottede, og hvem der ikke gjorde.
Skriv et svar