Indledning
Emnet hjerneflugt er spændende og ikke mindst et væsentligt problem for mange unge, der på baggrund af dårlige levevilkår medfører hjerneflugten og dermed konsekvenser for Spaniens samfundsøkonomi og sammenhængskraft.
Som en del af EU har landets økonomiske situati-on relevant for de rasterende lande, og på baggrund af landets længerevarende økonomiske krise er emnet relevant at beskæftige sig med.
Jeg vil først redegøre for hvad hjerneflugt fra Spanien er. Herefter vil jeg analysere hvorfor unges levevilkår har haft indflydelse på hjerneflugt? Afslutningsvis vil jeg diskutere udvik-lingen i befolkningens levevilkår.
Indholdsfortegnelse
Hjerneflugt fra Spanien 1
Resume 2
Indledning 4
Metodeafsnit 4
Hvad er hjerneflugt? 5
Levevilkårenes indflydelse på hjerneflugt 6
Udviklingen af levevilkårene 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Bilag //1 13
Bilag //2 13
Bilag //3 13
Bilag //4 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvad er hjerneflugt?
Hjerneflugt er et begreb, der kommer efter det engelske ord ”brain drain” og betyder ’hjerne-tapning’.
Ordet omfatter højtuddannede individer, der i større antal forlader et land til fordel for et andet, i håb om at få bedre arbejdsvilkår, skatteforhold eller lign (Den Store Danske, u.d.).
Det pågældende land er Spanien, hvor landets enorme økonomiske krise har medført konsekvenser for befolkningens levevilkår og ikke mindst landets samfundsøkonomi.
Finans-krisen spillede en stor rolle i forbindelse med, at mange mistede deres job og det skabte en ond cirkel, der medførte ringere levevilkår.
Forringede levevilkår, sker på baggrund af at bl.a. højtuddannede unge ikke kan få arbejde i deres hjemland, da ungdomsarbejdsløshed er et stort problem.
Landet har desperat behov for egne højtkvalificerede, som er vigtigt i den øgede konkurrence om velfærd, men det spanske samfund risikerer at miste den viden.
Hvis et EU-land som Spanien mister højtkvalificeret arbejdskraft til fordel fra andre EU-lande, kan det have store konsekvenser for demografien i Spanien, da unge søger uddannelse og job i økonomisk stærkere lande.
På den måde mister landet en vigtig del af sammenhængskraften og da højtuddannende ikke kan få arbejde, har de ingen indkomst at leve af og dermed er det andre dele af familien, der skal forsørge via eksempelvis forældrenes pension.
Dette har skabt en ond cirkel i Spanien, men på trods af de samfundsmæssige årsager så spiller de personlige forhold også en væsentlig rolle. Størstedelen af unge er stødt på karriereudfordringer og er bekymret for
hvad der ser ud til at være en håbløs fremtid, da mange unge ikke kan finde arbejde medmindre de emigrerer til stærkere økonomier eller har noget erhvervserfaring.
De unge som ikke har erhvervserfaring søger derfor praktikpladser, som ofte er ulønnet, under-betalt eller på andre parametre snyder eller udnytter arbejdskraften (Nielsen, 2013).
Dette udnytter de spanske arbejdspladser, da nogle unge er praktikanter, men reelt set udfører et rigtigt arbejde, hvilket er ulovligt.
De unge får enten ingen betaling eller er underbetalt og får derfor ingen sociale ydelser. De unge bliver udnyttet på andre punkter end lønnen, nemlig også via kontrakter, da mange unge er ansat på en 6 måneders periode.
Dette gøres, da arbejdsgiveren på den måde kan undgå at betale fratrædelsesgodtgørelse. Unge tager stadig arbejdet på trods af vilkårene, da de mangler erhvervserfaring (Nielsen, 2013).
De unge spaniere ønsker denne erhvervserfaring og derfor tager de, det man oprindeligt så som immigranternes arbejde, altså de ufaglærte arbejde (Engstrøm, 2012).
De tre primære årsager til hjerneflugt er løn da mange unge oplever, at de tjener 600 dollar om måneden, mens regeringen øger skatten (Hadzelek, 2018).
En anden årsag er arbejdsløshed, da mange unge som er højtuddannede og ikke kan få arbejde inden for det erhverv de er udannet til og den sidste årsag er personlig tilfredshed (BRAIN DRAIN’ IS THREATENING COUNTRIES’ ECONOMIC GROWTH, 2019).
Dette har betydet at 87.000 højtuddannede har forladt Spanien til fordel for et mere økonomisk stærkt land, men 85% af de adspurgte ville gerne tilbage til Spanien, hvis den økonomiske situation blev mere stabil (Alcidi & Gros, 2019).
Levevilkårenes indflydelse på hjerneflugt
Set over perioden fra 2007 til 2021 er arbejdsløsheden steget fra ca. 7% til lidt over 15%, dette er en negativ udvikling.
Skriv et svar