Historie noter | Over 62 sider

Indholdsfortegnelse
Imperialisme og 1. verdenskrig
- Imperialisme:

Optakt til 1. Verdenskrig
- Konflikter i Europa
- Alliancer
- Skuddet i Sarajevo (28/6-1914)
- Hvorfor brød krigen ud (årsager)?

1. Verdenskrig-forløb
- Danmark og 1.Verdenskrig
- Præsident Woodrov Wilsons tanker/ideer om, hvordan man kan undgå krige i fremtiden:
- Versailles - traktaten (1919)
- Folkeforbundet
- Formål:
- Foregangsmand:
- Organer (2):
- Mindmap over 1. Verdenskrig:

4. Krisen i trediverne
- Problemer i Europa efter 1. verdenskrig
- USA efter krigen
- 4 økonomiske faser 1918-1939
- 20’ernes int. økonomi
- Verdenskrise 1929
- Politisk polarisering
- Problemer i italien efter 1. verdenskrig
-Hvordan kommer Mussolini og fascistpartiet til magten
- Den fascistiske ideologi

Tyskland 1919 – 33: Weimarrepublikken
- Resultat
- Økonomiske kriser
- Nazistpartiet: De første år
- Hitlers vej til magten:
- Magtovertagelsen: 1933
- Fra demokrati til diktatur
- Ensretning/totalitær stat
- Nazistisk raceteori:
- Antisemitisk propaganda
- Antisemitisme i praksis
- Hvem var ansvarlig?

Krise Beskrivelse i DK
- Krisehåndtering
- Kanslergadeforliget 1933
- Politisk struktur/ partier i DK
- 4 partier:
- Tysklands udenrigspolitik 1933-38/39 Mål:
- Midler:
- Appeasement Politikken
- Ansvaret/ årsagen til krigens udbrud
- Danmarks udenrigspolitik i 30erne

2. Verdenskrig
- 3 Træk
- Krigens faser
- Tyskland - Japan - Kendetegn
- Optakt til krigen
- Krigen i Asien

Alliancer
-Vestblokken
-Østblokken

Danmark efter 2. verdenskrig
- Blokopdeling i Asien
- Kina og de 2 supermagter
- Stykeforholdet Øst-Vest

Den kolde krig
- Berlinmuren:
- Udvikling i Tyskland:
- Usa’s inddæmningspolitik:
- Grænseforskydning:

Cubakrisen
- Baggrund123
- Forløb

Koreakrigen.
1. Hvem har kontrolleret Korea i årtier frem til 1945?
2. Hvordan ændres magtforholdene i Korea derefter?
3. Hvornår, hvordan og med hvilket motiv bryder krigen ud?
4. Hvilke lande/personer har på forhånd godkendt invasionen?
5. Hvordan reagerer FN på krigen?
6. Hvad er omstændighederne i Sikkerhedsrådet i forbindelse med de vedtagne resolutioner?
7. Forklar i store træk forløbet af krigen, herunder også afslutningen.
- Kort:
8. Hvorfor afskediger præsident Truman undervejs i krigen sin øverstbefalende, general MacArthur?
9. Hvilke konsekvenser får krigen i henholdsvis Asien og Europa?
10. Hvad er status på situationen i Korea i dag? (Brug egen viden og/eller internettet til at besvare spørgsmålet)

Sovjet og Østeuropa 1985-91
1. Hvilke problemer står Sovjet med, da Gorbatjov overtager magten?
2. Hvad er løsningerne henholdsvis indenrigspolitisk og udenrigspolitisk ifølge Gorbatjov?
3. Hvad bliver konsekvensen deraf såvel i Sovjet som i Østeuropa generelt?
4. Hvorfor accepterer Gorbatjov og Sovjet Tysklands genforening og de østeuropæiske kommunistpartiers fald (se bl.a. kilde 10)?
5. Hvorfor og hvordan går Sovjetunionen i opløsning?

VE 1914, s. 178-180 og 306-307
1. Hvilke holdninger var der i Danmark til Nato-alliancen og kernevåben
2. Forklar fodnotepolitikken?
3. Hvilken ny sikkerhedspolitisk situation tegner sig for Danmark efter Østblokkens sammenbrud?
4. Beskriv USA’s position efter Sovjets opløsning.

VE 1914, s 341-346
1. Hvad er baggrunden for, at man overhovedet begynder at tale om europæisk samling?
2. Hvilke organisationer repræsenterer de første skridt mod samling?
3. Sammenlign kilde 1 og 3: Hvad er Churchill og Schuman enige om?
4. Beskriv kul og stålunionen, herunder bl.a. medlemslande og formål.
5. Hvorfor står England udenfor?
6. Forklar de vigtigste elementer i Rom-traktaten-1957 (EF´s “Grundlov”).
7. Hvad er meningen med betegnelserne føderalister og funktionalister i forhold til de europæiske samarbejde?

Spørgsmål side 346-352
1. Forklar udviklingen mellem EF, Storbritannien og DK 1959-1973
2. Forklar udviklingen i EF 1973-1986
- Kommunismens sammenbrud 1989-91
- EU 1991-2005
- Maastricht-traktaten (1991/1992)
- Amsterdam-traktaten (1997)
- Forfatningstraktaten (2004

Bruxelles set fra Danmark, s. 89-95.
1. Hvorfor bliver Danmark først medlem af EF i 1973?
2. Folkeafstemningen 1972 – hvordan kan den typiske tilhænger, modstander og tvivler defineres?
3. Hvad er karakteristisk ved vælgernes holdning til EF-medlemskabet (se tallene nederst s. 92)?
4. Hvordan argumenterer tilhængere og modstandere i forhold til EF-medlemskabet?
5. Hvilket tema var næsten fraværende i valgkampen, og hvad har dette fravær sandsynligvis bidraget til?
6. Forklar de 2 valgplakater s. 93.

Bruxelles set fra Danmark, s. 95-101
1. Hvad var karakteristisk for forholdet til EF i 70erne?
2. Forklar det danske Markeds-/Europaudvalg.
3. Hvad kan man udlede af afstemningsresultatet om EF-pakken i 1986 set i lyset af den generelle EF-holdning i befolkningen (se tallene s. 97-98)?
4. Hvordan udvikler holdningen til EF sig i DK i slutningen af 80erne hos henholdsvis befolkningen og de politiske partier?
5. Hvorfor vedtager EF kun 5 år efter EF-pakken Maastricht-traktaten?

Maastricht-traktaten-afstemning(1992)
Nationalt kompromis
Amsterdam-traktaten(1998)
Euro-afstemningen(2000)
Danmarks forhold til EU

Israels oprettelse (1948)
- Baggrund: A

Befolkningsudvikling i Palæstina

Første Arabiske-israelskekrig

Uafhængighedserklæringen
1. Hvorfor skal jøderne havde deres egen stat i palæstina?
2. Kendetegn ved Israel?

Seksdageskrigen (1967)

Oktoberkrigen 1973:

Fredsaftale 1979:

Palæstinensernes situation:
- Intifada 1 (1987-92/93)
- Baggrund:
- Indhold/midler:
- Mål:

Palæstinakonflikten 1995-2015
- Intifada 2 (2000-2005
- Baggrund:
- Indhold/midler:
- Mål:
- Palæstinensiske organisationer

Palæstinakonflikten 1995-2015

Palæstinakonflikten 1995-2015
- Palæstinensiske organisationer
- Hamas
- Fatah

Gaza

Stridspunkter i 2015

Årsag/virkning i forhold til:

Afghanistan

VE 1914, s. 324-329
1. Hvilken situation udspiller sig i Afghanistan fra slutningen af 70'erne og op gennem 80erne, og hvilken rolle spiller de 2 daværende supermagter?
2. Hvilken pris kommer USA til at betale for at trænge Sovjetunionen ud af Afghanistan?
3. Hvilke 3 punkter danner baggrunden for den islamiske vækkelse, der kommer til at præge Mellemøsten fra 1970'erne?
4. Hvad er sammenhængen mellem den islamiske vækkelse og terrorisme på den ene side og statistikken øverst s. 328 på den anden?
5. Hvad er henholdsvis gennembruddet og kulminationen på den ekstreme islamisme?

VE S.329-334
1. Hvorfor anser al Qaeda og ligesindede USA for en dødsfjende, og hvad gør gruppen for at uskadeliggøre denne fjende?
2. Hvad er forskellen på Taleban og Al Qaeda?
3. Hvad er baggrunden for, at USA bliver så rystet af terrorangrebet 11. september?
4. Hvordan reagerer USA efterfølgende?
5. Hvad bygger det danske bidrag i koalitionen på (kilde 8)?
6. Hvad sker der med et stort antal af de amerikanske krigsfanger fra Afghanistan?
7. Hvorfor indleder USA også en militær aktion mod Irak (kilde 9)?
8. Hvad er anderledes ved denne aktion i forhold til krigen i Afghanistan?
9. Hvorledes forholder Danmark sig denne gang, og hvad er baggrunden (kilde 10)?
10. Vurder Anders Foghs udsagn (kilde 10) – har han ret? Begrund din/jeres holdning.
- USA´s aktion i Irak
1. (Velbegrundede) Årsager?
2. Konsekvenser for USA?
- Kendetegn ved arabisk forår:
3. Forklaringer på konflikten mellem Vesten og det muslimske terrornetværk

Afkolonisering/3. verden
- Baggrund
- Realisering af selvstændighed
- Tidshorisont/faser
1. Fase 1945-1954
2. Fase 1956-1966
3. Fase 1975-1994
- Arbejdsspørgsmål, kapitel 7 (2-5)
2. Hvad var baggrunden for fremkomsten af nationalistiske bevægelser i kolonierne?
3. Hvorfor var Storbritannien og Frankrig ude af stand til at holde fast på deres kolonier?
4. Hvilke holdningsmæssige ændringer skete der i Storbritannien omkring Første Verdenskrig?
5. Hvilken forskel var der på britisk og fransk kolonipolitik?

Afkolonisering
- Supermagternes rolle
- FN’s rolle
- Årsager til afkoloniseringen efter 2. verdenskrig
- At skabe en nation
- Løsning:

Indien
- Generelt
- Uafhængighedsbevægelsen
- Selvstændighed

Indokinakrigen (1946-54) ikke vietnamkrigen!
- Baggrund:
- Forløb:
- Afslutning:

VE 1914, s. 207-212
1. Forklar sammenhængen mellem Indokinakrigen og Vietnamkrigen.
2. Hvorfor involverede USA sig i krigen i Vietnam?
3. Forklar de 2 forskellige synspunkter i kilde 15 og 16
4. Hvorfor mon USA var ude af stand til at vinde krigen?
5. Hvad var følgerne af Vietnamkrigen for USA, Vietnam og Vietnams nabolande?
- Status på imperialismen

Arbejdsspørgsmål til kapitel 9

13. Hvordan forklarer bogen de afrikanske landes økonomiske elendighed? Lav en liste over politiske, økonomiske og kulturelle faktorer.
14. Hvad er årsagen til de mange afrikanske borgerkrige?
15. Hvorfor griber FN, USA eller NATO ikke ind og standser de afrikanske borgerkrige? Inddrag citaterne 8 og 9

Bagmænd:

Anledning/udbrud:

Ofre/gerningsmænd:

Drabsvåben:

Tidshorisont:

Afslutning:

FN’s rolle:

Øvrige særlige kendetegn

Baggrund for folkedrab
- Efterspil i Rwanda
- Politisk
- Rwanda i dag: Projekt Ny Nation

Uddrag
Imperialisme:
Oprettelse af koloniherredømme af økonomiske, politiske eller ideologiske motiver.

1914: imperialismens højdepunkt: de europæiske kolonimagter har underlagt sig store dele af verden -> mange kolonier.

Førende lande i imperialismen:
1400-tallet: Portugal (opfandt kanoner som de første)
1500-tallet: Spanien
1600-tallet: Holland
1700-tallet: Storbritannien
1800-tallet: Frankrig
De havde mulighed for at rejse ud i verden vha. skibe.

+

Søslagteknik/taktik
-> 1500: vædre (sejler ind i fjenden) - entre (kapre skibet)
1500 ->: Kanoner på skibene (Portugals idé)

Vestens selvforståelse- ikke bare ret, men pligt til at rejse ud i verdenen og sprede den vestlige civilisation
White Man’s burden
Racisme

---

Konflikter i Europa
1) Rusland - Østrig-Ungarn: Rusland så sig selv som beskytter for slaverne: ikke arbejdskraft, men folkeslag i Østeuropa.

Så Østrig-Ungarn frygter russisk indblanding/angreb på f.eks. Bosnien pga. mange slaver, trussel mod Østrig-Ungarns enhed

2) Storbritannien - Tyskland: Tysklands oprustning af især flåden (også militær). Tyskland mente at de havde krav på “en plads i solen” hvilket vil sige at de vil have flere kolonier.

De udfordrede altså Storbritannien om at få “verdensmagten”. ”En plads i solen” menes at ens imperium er så stort at man altid kan finde et sted hvor der er sol.

3) Frankrig- Tyskland: strid om Alsace-Lorraine (Elsass-Lothringen) + tysk oprustning - Alsace-Lorraine var tidligere fransk

men Tyskland erobrede det. Derfor drømte Frankrig om at få Alsace-Lorraine tilbage.

Alliancer
1)Tripplealliancen:
Tyskland, Østrig-Ungarn, Italien.

(Forståelse)
2) Entente (magterne)
Rusland, Frankrig, Storbritannien.

Skuddet i Sarajevo (28/6-1914)
+ anledning til at første verdenskrig begynder, men det er ikke en årsagsforklaring.

Østrig-Ungarns tronfølger, Franz Ferdinand og hans hustru dræbes af Serbisk nationalist (Gavrilo Princip). (serbisk nationalistisk terrororganisation kaldt sorte hånd) Motiv:

Ønsket om at gøre Serbien større via. en krig mod Østrig - Ungarn.
28/6:

Skuddet i Sarajevo
juli: Ultimatum (lang række krag) fra Østrig - Ungarn til Serbien:

Østrig - Ungarn kræver at komme ind i Serbien for at efterforske mordet på Franz Ferdinand.
Serbien vil ikke opfylde alle Østrigs – Ungarn krav
28/7: Østrig - Ungarn erklærer krig mod Serbien
29/7: Rusland støtter Serbien og mobiliserer (klargør) deres militær til krig.
1 / 8: Tyskland erklærer Rusland krig
3 / 8 Tyskland erklærer krig mod Frankrig, og invaderer Belgien (Schlieffen-planen). Planen handler om at bruge Belgien til at erobre Frankrig hurtigt, så de kun skal koncentrere sig om Rusland efter. Planen bliver ikke udført
4 / 8: Storbritannien erklærer krig mod Tyskland.Pga. Sikkerhedsgaranti overfor Belgien.
Storbritannien har os en alliance med Rusland og Frankrig, og Tyskland er gået i krig med begge af de lande.

Hvorfor brød krigen ud (årsager)?
1) uundgåelig pga. Stormagternes imperialistiske politiske og oprustning

2) Politikkerne mister kontrollen over situationen til generalerne som gerne vil have krigen

3) Tyskland ville gerne have krig for at ændre magtfordelingen i Europa/Verden.

---

Formål:
At undgå krige og løse konflikter mellem staterne i fremtiden

samt fremme den økonomiske og sociale udvikling på globalt plan. Man snakkede om at opbygge en “kollektiv sikkerhed”

hvilket vil sige at det enkelte medlemsland ikke stod alene i varetagelsen af sin sikkerhed, men skulle kunne stole på støtte fra Folkeforbundets andre medlemslande.

Foregangsmand:
Woodrow Wilson (Amerikanske præsiden)

Organer (2):
Delegeret/generelleforsamling hvor alle medlemslande deltog og et råd hvor først 9 og siden 16 medlemmer

hvori de store sejrsherrer- frankrig, England, Italien og Japan- havde fast sæde, hvor de resten af medlemmerne vælges 3 år ad gangen.

Underordnede organer var ILO, skulle lovgiveom minimumsløn og maksimalarbejdstid.

Magtbeføjelser: Folkeforbundet kunne ikke sende soldater til de steder, hvor der var opstået konflikter

men blot opfordre de forskellige lande til at sende tropper. De kunne også lave en økonomiske sanktioner.

Succes/Fiasko (Hvorfor?) Det blev aldrig rigtigt en succes fordi Folkeforbundet ingen militære midler havde, men kunne højst opfordre stater til at gribe militært i konflikter.

Samtidigt blev organisationen aldrig universel (påvirkede ikke alle). På intet tidspunkt var samtlige stormagter medlemmer på samme tid.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu