Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Delprøve 1 udgør den indledende del af den skriftlige eksamen i engelsk på B-niveau, HF. Du har en time til at fuldføre denne del uden brug af nogen hjælpemidler. Du vil modtage en opgavebog, hvor du kan skrive dine svar i hånden.
Delprøve 1 består af fem opgaver: A-E. Selvom opgaverne kan variere fra prøve til prøve, vil de generelt dække de samme grammatikområder, som du bliver testet i.
Udvidet vejledende besvarelse
På dette niveau behøver du ikke at forklare eventuelle rettelser og/eller sammenhænge ved hjælp af korrekt grammatisk terminologi, men det er stadig en god måde at forberede dig på.
Det giver dig en bedre forståelse, hvis du har en nogenlunde idé om, hvorfor du retter netop den fejl.
Denne omfattende vejledende besvarelse vil give dig løsningen på delprøve 1 fra december 2012 og desuden gennemgå de forskellige opgaver, samt forklare hvor du skal være særlig opmærksom.
Selvom formuleringen af de enkelte spørgsmål kan variere ved prøverne, vil du stadig blive testet i de samme overordnede grammatikområder.
Denne vejledning giver derfor løbende uddybende forklaringer på besvarelserne og fremhæver de områder, hvor du skal være særlig opmærksom. Det er en rigtig god idé at forberede dig på disse områder inden den skriftlige eksamen.
Fagtermerne i besvarelsen vil blive præsenteret både på dansk og latin.
Ret fejlene i følgende sætninger. Der er 1 eller 2 fejl i hver sætning. Skriv den korrekte sætning på linjen nedenunder.
1. When they lived in Africa, were they once attacked by lions.
Korrekt sætning: When they lived in Africa, they were1 once attacked by lions.
Uddybende forklaring:
1. Forkert ordstilling. I dansk varierer man mellem ligefrem og omvendt ordstilling, mens man på engelsk generelt anvender ligefrem ordstilling - omvendt ordstilling forekommer kun sjældent på engelsk.
Ligefrem ordstilling = grundled (subjekt) + udsagnsled (verballed)
Han elsker jordbær
He loves strawberries
Omvendt ordstilling = udsagnsled (verballed) + grundled (subjekt)
Når det bliver sommer, vil jeg lave jordbærkage
På engelsk har vi omvendt ordstilling i spørgende hovedsætninger:
Have you tasted his strawberry cake?
Do you like strawberries?
NB: husk, at engelsk ofte har do-omskrivning i spørgende sætninger; her kommer formen af to do altid før grundleddet (subjektet) = omvendt ordstilling.
2. He is getting worried and has already calling her four times.
Korrekt sætning: He is getting worried and has already called1 her four times.
Uddybende forklaring: Fejl i verbalformen (formen af udsagnsordet). Hovedverbet (hovedudsagnsordet) skal bøjes i kort tillægsform (perfektum participium) i førnutid (perfektum). Regelmæssige udsagnsord (verber) tilføjer endelsen -ed i kort tillægsform (perfektum participium).
Skriv et svar