Indholdsfortegnelse
1. Forklar på baggrund af bilag 1 forskellen på de 2 kurver, der viser henholdsvis handels- og betalingsbalancen i Brasilien. Inddrag bilag 3 i din forklaring.

2. 2 a. Illustrer i et SE/SU-diagram en stigning i lønniveauet i Brasilien. Forklar hvordan prisniveauet bliver påvirket.

3. 3 Analyser med udgangspunkt i bilagene, årsagerne til den økonomiske reces- sion i Brasilien i 2015 og 2016. Inddrag forsyningsbalancen i analysen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Når man skal analysere handels- og betalingsbalancen, skal man kigge på en række forskellige faktorer. På Betalingsbalancen løbende poster er der handelsbalancen, tjenestebalancen, aflønning af ansatte, formueindkomst og løbende overførsler. I Handelsbalancen er der eksport og import.

Hvis man kigger på billedet kan man overordnet se at betalingsbalancens løbende poster ligger på -2,66% af BNP, hvorimod betalingsbalancen har et over skud på 1,57 af BNP ‘en.

Grunden til at man ser denne forskel er at betalingsbalancen løbende poster er at den dækker flere poster end handelsbalancen gør.

Både Betalingsbalancens løbende poster og handelsbalancen har haft en væsentlig nedgang igennem årene.

I år 2005 lå Betalingsbalancens løbende poster på ca 1 og handelsbalancen på 4,5, hvorefter de henholdsvis er faldet til -4,5 og 0,8, i år 2015, dog efterfulgt af en lille stigning som gør at vi ender på det vi har i slutningen af analyseperioden. Denne nedgang i Brasilien skyldes at der var politisk og økonomisk krise.

Hvis vi dykker mere ned i handelsbalancen, vil man se at eksporten og importen er formindsket meget over de seneste år i Brasilien. Grunden til at importen er faldet er fordi deres valuta er svækket.

Dog betyder det også at man forventer at eksporten vil stige netop grundet dette fald i valutaen, da udlandet dermed vil se handel med Brasilien mere attraktivt.

Derudover ser man en masse ændringer i Betalingsbalancens løbende poster herunder formueindkomsten, og gælden som er steget meget i Brasilien.

Dette betyder dermed også at renteudgifter er steget. Dette afspejler også den offentlige gæld som i 2011 var på 51% af BNP ‘en og forventes at stige til 77% af BNP ‘en i 2016.