Indholdsfortegnelse
Opgave 1.
1.1 Kreditaftaler i forbrugerforhold
- Kreditaftaler med forbrugerne

1.2 Ejendomsforbeholds gyldighed, og betingelser for tilbagetagelse

1.3
Metode:

Opgave 2
- Metode:
- Løsning på tvisten:
- Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Når der indgås aftaler om kredit eller lån, anvendes reglerne i Kreditaftaleloven. Der er dog få undtagelser (rentefrie lån, leasing og fleksible lån). Lovens formål er at beskytte forbrugerne.
Korte lån (kviklån under 3 mdr.) skal man som forbruger have minimum 48 timers fortrydelse på.

Kreditgiver har en oplysningspligt ($7), og så skal aftalen være skriftlig ($8). ÅOP (den årlige rente for lån for både gebyrer og selveste renten på lånet) må ikke overstige 35%, og ikke 100% af kreditbeløb. Ifølge Markedsføringens loven, hvis man reklamerer, skal ÅOP’en også være synlig.

Det er vigtigt, at man får lavet en aftale, og at man som kreditgiver også får foretaget en vurdering. Kreditgiveren er forpligtet til at kigge på: købers økonomi, formue og gæld, og kreditiver har pligt til vurderingen af forbrugeres kreditværdighed.

Hvis kunden får betalt for meget, har man indført en kreditaftalelån (generalklausul $22), hvor der gribes ind, hvis forbrugeren er blevet urimelig behandlet. Køber kan bruge almindelige mislighedsbeføjelser, tilbageholde f.eks. betaling.

Forbrugeren kan over for anden kreditor gøre samme indsigelser gældende som over for kreditgiveren, sælger eller leverandøren af en tjenesteydelse (tredjemand) $33. Denne regel er en af de vigtigste i kreditaftaleloven, og er derfor beskyttelsespræceptiv.