Indledning
Er din krop din? For hvis den er, burde du kunne bestemme hvordan den ser ud og hvordan du behandler den.
Men det er i virkeligheden ikke helt så nemt som det lyder, fordi kroppen generelt set er underlagt sociale normer og præget af kultur, og det har ført til et dårligt syn på fedme og en misbehandling af overvægt.
Det problem bliver normaliseret i det dansk samfund og vi skal gøre noget ved det, mener Kristine Høeg i sin kronik fra Information den 16. juli 2015.
Hun mener at fat-shaming kommer til at være et udtryk for fed humor hvis ikke vi holder op med at gøre grin med overvægt.
Men hvem mener Høeg det er der kan og skal gøre noget ved problemet? hvad bygger Høeg sine synspunkter på, og har de gennemslagskraft? Er det en relevant målgruppe når Høeg skriver til Information?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Høeg skriver videre og forklarer hvordan dødeligt overvægtige mennesker er set som angiveligt sjove, også i de tv-programmer hvor de bliver misbehandlet
mens dødeligt undervægtige mennesker på tv er derimod seriøse temaaftener og debatudsendelser. ” Uanset navnet på tv-udsendelsen, så er dødeligt overvægtige mennesker angiveligt sjove.
Det er primetime underholdning at se dem blive pisket gennem en af militærets forhindringsbaner, […] Dødeligt undervægtige mennesker på tv er derimod seriøse temaaftener og debatudsendelser.”
Her benyttes sammenligningsargumentet til at sammenligne vores syn på undervægt og overvægt
hvilket appellerer til læserens logik og præsentere ideen om at overvægtige menneskers spiseforstyrrelser ikke bliver taget seriøst og at vi synes at det er sjovt når de overvægtige bliver misbehandlet.
Forfatterens bruge af et negativt/seriøst ord til beskrivelsen af overvægt i udtrykket ”dødeligt overvægtige” gøre at hendes pointer virker mere seriøse hos læseren og indikere at overvægt er lige så farlig som undervægt.
Høeg skriver at hun er med på at spiseforstyrrelser ikke altid er årsagen til overvægt ligesom de ikke altid er årsagen til undervægt
”Men hvorfor er det så, at undervægt er et psykisk indviklet problem, der skal behandles med nænsom hånd, mens overvægt blot handler om kalorier ind og kalorier ud og tilpas mange timer på et løbebånd?
Når det nu i mange tilfælde er den samme spiseforstyrrelse, der blot manifesterer sig forskelligt;” Her udtrykker Forfatteren et af hendes vigtige synspunkter igennem et spørgsmål
hvor hun, efter at havde fastslået at der er en misbehandling af overvægtige mennesker på tv og et forkert syn på overvægt, igen bruger sammenligningsargumentet til at sammenligne vores syn på undervægt og overvægt
men denne gang udtrykker det urimelig i at overvægt ikke tages så seriøst som undervægt, også selvom de begge er forårsaget af den samme spiseforstyrrelse.
Høeg giver mediebranchen skylden i at vi behandler overvægt som vi gør og giver flere eksempler fra virkeligheden på mediebranchens misbehandling af overvægt.
Hun nævner hvordan Instagram, flere gange slettet tykke brugere, fordi de postede billeder af sig selv i badetøj –
hvorimod tynde kvinder i samme outfit ikke blev straffet (l. 75) Instagram er med andre ord med til at opstille ideerne om hvordan kroppen burde se ud.
Skriv et svar