Familiebesøg Katrine Marie Guldager, 2009 | Årsprøve

Indledning
Er det altid så slemt at være til familiefødselsdag, og er det absolut nødvendigt, at føle sig helt ved siden af sig selv? Måske skal man huske en gang i mellem, at familie er for livet, og med familie følger der kærlighed og støtte.

”Familiebesøg” er en del af novellesamlingen ”Nu er vi så her”, som blev udgivet i 2009 af Katrine Marie Guldager. Teksten er fra en meget nutidig periode, som med større tilnærmelse viser et virkelighedsbillede af, hvilken tid vi lever i nu, end ældre tekster gør.

Jeg antager, at novellen skal vise, hvor svært det kan være at føle sig anderledes end sin familie og føle, at kærlighed fra ens familiemedlemmer virker så fjern og gemt, men alligevel finder troen frem og husker, at familie altid vil være der for dig og dine nærmeste på tværs af flere generationer.

Novellen handler om den forholdsvis unge kvinde, som er vores hovedperson, der lever i sin lejlighed på Gammel Kongevej. Hun har været ude og rejse i en længere periode, og ved sin hjemkomst, samler hun familien til sin fødselsdag i lejligheden.

Hovedpersonen havde brugt dagene inden på at forberede fødselsdagen på bedste vis. Handlet ind og kopieret sanghæfter på biblioteket, fordi hun vidste, at familien var glad for at synge i kor – og det var de også.

Som dagen skrider frem, ankommer kusinen også og endda med hendes mongolbarn. Der bliver serveret portvin, og stemningen er høj.

Til slut snakker hovedpersonen om sin mormor med moster, som står og ryger i køkkenet. Samtalen ender i en vurdering af kusinens nye kjole, og hvorvidt hun så tyk ud i den.

Uddrag
I novellen er det en jeg-fortæller der bliver brugt til at skulle forklare sin opfattelse af familiefødselsdagens forløb. Det er hovedpersonen, fødselsdagsbarnet og lejlighedsejeren som agerer jeg-fortælleren.

I fortællingen virker det som, at hovedpersonen holder informationer om sine familiemedlemmer skjult. Personer som jeg-fortælleren måske har kendt hele livet, burde man måske høre mere personligt om i historien. I og med at jeg-fortælleren selv er med til fødselsdagen, men det ikke sker lige nu, får hun et ydre bagudsyn.

Sproget er især præget af adjektiver på første side, hvor Katrine Marie Guldager prøver at beskrive miljøet. Generelt er novellen skrevet i et hypotaktisk sprog, for at fremhæve det væsentlige og gøre sætningerne stærkere.

F.eks. på side 3 linje 71 ”Da jeg hørte min farbror synge ved et arrangement som mit, syntes jeg pludselig, at det hele gav mening”, hvori det fremgår, at hovedsætningen er det vigtigste. I den her sætning er det altså, at det hun synes – er det vigtigste.

I handlingen fremgår der især tre vigtige vendepunkter. Det første sker da kusinen kommer ind lidt for sent, med sit barn, og det går op for hovedpersonen at barnet er mongolt. Her lærer vi ikke mindst to ny familiemedlemmer at kende, men vi lærer også hovedpersonens hårde side og familienedladte side at kende.

Det andet vendepunkt forekommer da farbroren begynder at synge, og man kan mærke harmonien stige til vejrs i den familiefyldte stue. Her kan man virkelig mærke, at det går op for hovedpersonen, hvad familie og kærlighed virkelig går ud på.

Det sidste vendepunkt er midt i samtalen med mosteren i køkkenet, hvor hun nævner hovedpersonens mormor og vi får et nyt synspunkt og indblik i familietræet og mormorens betydning for familien.

Få adgang til hele opgaven