Indledning
At leve som en minoritet kan være svært for mange. Uanset hvilken minoritet du tilhører, kan du opleve dårlige ting gennem dit liv.

I flere århundreder har mennesker af mørkere hudfarve været udsat for racisme og diskrimination. Under anden verdenskrig blev jøder forfulgt, indespærret og slået ihjel udelukkende på baggrund af deres religion.

Men det er ikke blot et menneskes race eller religion der kan gøre det til offer for diskrimination men også dets seksualitet.

Homofobi er et meget spredt fænomen som altså foregår overalt i verden og det er netop dette emne Édouard Louis berører i hans bog ‘Færdig med Eddy Bellegueule’.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Samfundet han skulle være en del af er simpelthen ikke klar til at rumme Eddy fordi han er anderledes end dem.

De er ikke klar til at skulle acceptere andre normer end dem de er og altid har været vant til. Dette resulterer så i at Eddy bliver fuldkommen udstødt af hele byen næsten som var den én stor samlet enhed.

“I gangen råbte den store med det røde hår og den lille duknakkede. Skældsord og slag vekslede mellem hinanden, og jeg tav stadig.

Svans, bøssekari, revpuler, 15 16 M 0D E homo, bagdørsindianer, bæskubber, analstikker, bøsserøv, trækkerdreng, nougatplov
(sædhørmende nougatplov)

numsebrummer, endetarmstorpedo, tarmrenser, numserytter, homsenumse, bøsse.”(S. 16 linje 24- S.17 linje 4).

I forhold til de andre drenge i byen er hans homoseksualitet altså det hovedsagelige problem der er skyld i den manglende accept af ham som person.

Ikke nok med at han modtager grufulde tæsk, så bliver han altså også kaldt alle tænkelige skældsord for en homoseksuel
mand.

I forhold til Eddys far var det især hans vægt der var svær at acceptere for faren som ofte kom med den samme nedladende vits: “Du kunne snige dig bag om en plakat, uden at rive den af væggen” (S. 14 linje 11-12).

Samfundet omkring Eddy kunne altså hverken acceptere den han var inden i eller den han var uden på.

Hvis man kigger på netop disse ting i uddraget kan man altså fornemme at Édouard Louis rejser en forholdsvis tydelig samfundskritik i sin roman.