Indholdsfortegnelse
Dansk eksamen:
- Etos Logos og Patos:
- Logos:
- Patos:
- Analyse:
Oversigt over den indre komposition i episke tekster
Oversigt over fortællertyper

Fremstillingsformer:
- Situation (scenisk fremstilling)
- Beretning (panoramisk fremstilling):
- Beskrivelse:
- Refleksion:
- Tema:
- Perspektivering:
- De tre litterære genrer:

Fakta og Fiktion
- Genre:
- Autofiktion:
- Idiom:
- Det Moderne Gennembrud:
- Romantikken:

Danmark var i krise
Universalromantikken
- Nationalromantikken:
- Biedermeier:
- Oplysningstiden:
- Middelalderen:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Etos Logos og Patos:
Etos kommer af græsk og handler om den troværdighed en afsender har over for en modtager.

Logos:
Logos er appellen til fornuften. Den er intellektuel og er især knyttet til argumentationen, dvs. at et godt underbygget argument er logos appellerende

Patos:
Patos er en appelform som bruges ved tale, samtale. Denne form lægger vægt på at man appellerer til følelserne blandt tilhørerne.

Analyse:
Komposition (opbygning)
Indre og ydre:
Indre:

---

Situation (scenisk fremstilling)
I situationsfremstillingen, der også kaldes scenisk fremstilling, er vi direkte i handlingens midte. Man har som læser en fornemmelse af at være tæt på begivenhederne.

Beretning (panoramisk fremstilling):
I beretningen eller den panoramiske fremstilling bliver et langt tidsforløb fortalt i korte træk og uden detaljer, eller der bliver fortalt om begivenheder, der foregår flere steder på én gang.

Synsvinklen er placeret højt oppe over det, der foregår, således at fortælleren kan overskue eller "panorere" (overblik) over store tidsmæssige forløb eller se, hvad der sker flere steder samtidig

Beskrivelse:
Beskrivelser møder vi i næsten alle tekster. Det kan være beskrivelser af et miljø eller et menneskes ydre, hans udseende eller adfærd, men det kan også dreje sig om en beskrivelse af et menneskes indre.

Refleksion:
Refleksion møder vi, når jegfortælleren eller den alvidende fortæller gør sig tanker om en situation, en tilstand eller et emne, der er knyttet til handlingen.

Når fortælleren derimod gengiver tanker og overvejelser hos personer i historien, taler man om tankereferat

Tema:
Temaerne i en tekst vil ofte kredse om en eksistentiel problematik eller grundkonflikt, som kendetegner det at være menneske. I mange tilfælde kan et tema formuleres som en modsætning
.
Perspektivering:
Fortolkningen af en tekst kan bevæge sig et skridt videre og sætte teksten i relation til den kontekst (sammenhæng), den er skrevet ind i.

Man kan se teksten i lyset af, hvilken historisk periode den er fra, hvem forfatteren er, hvilken genre den tilhører, hvilke andre tekster den ligner osv. Man taler da om, at man perspektiverer teksten.

Ofte er det først, når man på denne måde ser teksten i lyset af noget uden for den selv, at man bliver helt klar over, hvilke temaer og fortolkningsmuligheder der ligger i teksten.