Indholdsfortegnelse
Kilder til Etik – herunder mindfulness
Kilde 1
- Hvilket ord kan ændre dit liv?
Kilde 2
- Salme
Kilde 3
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Kilde 4
- Uddrag fra kronik fra Kristeligt Dagblad 2007
Kilde 5
- Næstekærlighedens etik
Kilde 6
- Græsk myte om: Narkissos og Echo:
Kilde 7
- Det dobbelte kærlighedsbud fra Matt 22, 34-40.
Kilde 8
- Paulus’ Første Brev til Korintherne kap. 13: Om kærlighed
Kilde 9
- Uddrag af: Coachen: Tilgiv for din egen skyld
Kilde 10
- Afslapningsmusik:
Kilde 11
- Mindfulness og meditation – tidløs visdom til det moderne menneske
Kilde 12
Skriftsteder fra GT:
- Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have 1. Mos 3 1-23
Kilde 13
- Svigt i Det nye Testamente: Mar. kap 15 i uddrag
Kilde 14
- Spillefilm: Passion of the Christ 2004 i uddrag
Kilde 15
- De syv Dødssynder
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
* Taknemmelighed og barmhjertighed
* Næstekærlighedens etik => Altruisme > Svag, synd, svigt => De 7 dødssynder
Videns – og færdighedsmål:
Eleven har viden om udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber og værdierne bag
Eleven kan reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer
Arbejdsspørgsmål/problemstillinger:
Hvad er forskellen på altruisme og egoisme? Diskuter, om det lille ord ”tak” kan have en betydning
Diskuter om mennesket er svagt/egoistisk eller er der plads til taknemmelighed og barmhjertighed Diskuter, om mennesket har brug for mindfulness og musik til afslapning
---
Næstekærlighedens etik
Vi giver gaver til hinanden og hjælper folk i nød, fordi vi ønsker at handle godt?
Er det udtryk for næstekærlighed og altruisme(1)? Eller er det i virkeligheden blot et udtryk for, at vi ønsker at tage os bedre ud i andres øjne?
Inden for etikken finder man de to yderpunkter: Egoismen og dens absolutte modsætning, altruismen. Etikken giver os retningslinjerne for, hvordan vi bør handle.
Men der er ikke megen mening i at opstille etiske idealer om det prisværdige i at hjælpe folk der trænger, hvis det ikke er muligt for os efterleve de idealer, som vi opstiller.
Man kan ikke kræve, at vi bør være selvopofrende, hvis vi grundlæggende er disponerede for det selviske.
Handlinger og motiver
Alene det at kalde handlinger for selviske har, udover det rent beskrivende, også noget stærkt vurderende over sig. Hvis en handling beskrives som selvisk, kritiserer man med andre ord handlingen.
Teorien om at vi udelukkende drives til at handle ud fra selviske motiver, kaldes for psykologisk egoisme. Som en faktuel beskrivelse af den menneskelige psykologi, er teorien selvfølgelig forkert. Alt kan være egoisme
Den kyniske udlægning er, at alle vores handlinger kan sættes ind i anden fortolkningsramme. En ramme, som viser, at handlingerne i virkeligheden er egoistisk motiverede.
Og videre i samme tråd: Når vi giver penge til velgørenhed, skyldes det ikke ønsket om at hjælpe andre, men derimod at man er i stand til at gøre mere end andre; at man er andre (moralsk) overlegen.
Påstanden er, at man ikke donerer i al hemmelighed, men tværtimod udstiller sin hjælp, for at vække andres beundring og sin egen tilfredsstillelse.
Vi er derfor i bund og grund egoister. Eller er vi? Når vi donerer penge til nødhjælp, er det umiddelbare motiv, at man ikke ønsker, at andre mennesker lider.
Motivet synes derimod ikke at være, at man ønsker at tilfredsstille sine egne behov om, at folk ikke skal lide.
Glæden ved at handle på en bestemt måde, er noget der går forud for selve handlingen. Hvis man mener, at det er rigtigt at donere penge til nødhjælpsindsamlinger
motiveres man for eksempel af ens følelse af retfærdighed, ønsket om at ville hjælpe andre og at gøre noget godt. Pointen er, at disse forskellige følelser også er nogle, man har inden man donerer penge.
---
En dag fik Echo øje på Narkissos, der var søn af en nymfe og en elverkonge. Narkissos var en utroligt smuk yngling – og han vidste det, selv om han aldrig havde set sig selv.
Alle, der så ham, såvel kvinder som mænd, forelskede sig nemlig uhjælpeligt i ham. Af forfængelighed afviste han dog de mange tilbud, han fik.
Den dag Echo fik øje på ham, var han blevet borte fra sine jagtkammerater. Han kaldte på dem: ”Er der nogen?”, og Echo svarede:
”Er der nogen?” ”Hvorfor flygter du,” råbte Narkissos, og Echo svarede. ”Kom her, lad os mødes,” råbte Narkissos. Echo svarede:
”Lad os mødes” og løb ind i den unge mands arme. Men Narkissos veg forskrækket tilbage, for han var blevet så selvglad, at han ikke kunne tåle
at andre så meget som rørte ved ham. Den forsmåede Echo løb tilbage ind i skoven og sygnede hen i sorg. Kun hendes stemme blev tilbage.
Nakissos lagde sig ved en klar dam for at slukke sin tørst, og der så han en utroligt smuk yngling kigge op mod sig.
Fuldstændig forblændet af hvad han så, kunne han ikke formå sig selv at forlade stedet for at finde føde. Og hvis han ville drikke, splintreredes det smukke billede i vandspejlet.
Skriv et svar