Problemformulering
Hvordan har teknologiudviklingen inden for vindkraft været?

Hvad har været de mest afgørende faktorer for udviklingen af vindmøller?

Hvilke fordele og ulemper har vindkraftteknologien haft, og hvilken betydning vil den have for verden i fremtiden?

Indholdsfortegnelse
Projektbeskrivelse
Problemformulering
Definition af vindmøller og vindturbiner
Vindkraftens historie
- Den tidligste form for vindkraft
Teknik
Samspil med el-nettet
Vindkraft i Danmark i dag ift. resten af verdenen
Fordele og ulemper
Vindkraft og politik
Samfundet
- Socialkonstruktivisme
- Påvirkning og målgruppe
- Miljø
- Fremtiden
- Opsummering
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Definition af vindmøller og vindturbiner
Betegnelsen "vindmøller" er ikke korrekt i forbindelse med de store maskiner, der står på stænger og udnytter vinden til at producere elektricitet.

Ordet "mølle" defineres som en enhed, der kværner noget til pulver, primært korn, men også kaffe, krydderier og sten i Danmark.

Den korrekte betegnelse for disse store maskiner er "vindturbiner", som er den betegnelse, der anvendes globalt. At vi stadig kalder dem vindmøller i Danmark afspejler, at vi stadig tænker tilbage på de gamle møller, som kværnede mel, i stedet for at se på nutidens vindkraftanlæg. [1]

En vindturbine kan kort defineres som en maskine, der omdanner kinetisk energi fra vind til elektrisk energi. Selvom der ikke er en vindturbine i moderne vindmølledesign, er navnet blevet overtaget fra vandkraftteknologien.

Der er to hovedkategorier af vindturbiner: vandrette og lodrette aksevendte. Den mest almindelige er den vandrette aksevendte vindturbine, som har en propel, der justerer sig efter vindretningen, ligesom på en vindmølle.

Lodrette aksevendte vindturbiner har vertikale rotorblade, der er omkring drivakslen, og som får akslen til at dreje rundt ved hjælp af vindtryk på siderne. [2]

Vindkraftens historie
Den tidligste form for vindkraft

I mere end 100 år har Danmarks vindmøller stået som et symbol på bæredygtig energi. Mange byer i landet har fået deres navne fra disse ikoniske møller, heriblandt Møllebakken, Møllegården og Møllehøj.

I gamle dage var møllerne afgørende for at male korn til mel, og mølleren var en nøgleperson i bondesamfundet. Men i dag er møllerne blevet mere moderne og avancerede, som de tre kæmpevindmøller ved Horns Rev demonstrerer.

I stedet for at male korn producerer de elektricitet, og mølleren er blevet erstattet af et vedligeholdelsesteam, som sørger for at holde dem kørende. Trods dette har vindmøllerne stadig stor betydning for samfundet, da de nu bidrager til den danske elproduktion.


Den første elproducerende vindmøller blev bygget i vinteren 1887 – 1888 af Charles Francis Brush (17.Brush kæmpevindmølle i Cleveland marts 1849 – 15. juni 1929) han byggede hvad der vides at være verdens første en automatisk fungerende vindmølle.

Han byggede en kæmpevindmølle med en rotordiameter på 17 m og 144 rotorblade i cedertræ. Møllen blev brugt til at oplade akkumulatorbatterierne i kælderen så huset kunne være det første i Cleveland til at have elektricitet. De næste 20 år frem i tiden var den ene vindmølle det eneste Brush behøvede for at have elektricitet i hele huset.[3]