• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 7 tal
  • Ord: 1383

Indledning
Kriminovellen "Dommeren" blev skrevet af Svend Åge Madsen (SÅM) i 1965. Det, der gør denne novelle særligt fascinerende, er fortælleren og forfatterens portrættering af fortælleren som et menneske.

Forfatterens syn på krimigenren strider imod den klassiske opfattelse, og hans "kamp" mod denne opfattelse er også yderst spændende og tæt forbundet med hans beskrivelse af fortælleren.

Fortælleren i novellen er en jeg-fortæller, hvilket virker naturligt, da teksten skal fungere som en slags beretning for hovedpersonen. Kønnet på hovedpersonen er dog ikke tydeligt angivet i teksten og kan kun gisnes om.

I det følgende vil hovedpersonen dog blive betragtet som en kvinde, da det gør det lettere at skelne mellem de to eneste karakterer i novellen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det første afgørende punkt, som må betragtes som det mest væsentlige, er, at samtlige spor og mystiske begivenheder skal opklares. I denne novelle svigter detektiven imidlertid med at opklare mordet, hvilket klart viser, at dette punkt mangler.

Det andet punkt indebærer, at alle elementer i novellen skal have en funktion i opklaringen og ikke blot være til stede for at forvirre læseren.

I denne novelle kan nødvendigheden af dette punkt diskuteres, da forfatterens intention netop ikke har været at skrive en traditionel krimi, men snarere at skildre en psykologisk reaktion på mordet på en nær ven eller elsker.

Ikke desto mindre opfylder novellen ikke dette punkt, da de spor, som detektiven følger, ikke fører nogen steder hen, og hovedpersonens kommentarer ikke har nogen funktion.

Det tredje punkt vedrører mordets originalitet, det vil sige om mordet f.eks. er begået med et ukendt og mystisk våben. Dette bliver aldrig aktuelt i novellen, da mordvåbnet aldrig afsløres, og dermed lever man ikke op til dette punkt.

Det fjerde punkt handler om morderens ubegrænsede evner, og i denne novelle opfylder den dog dette punkt, men det er kompliceret at analysere, om den virkelig gør det, da morderen og detektiven er den samme person.

At jage sig selv kan kun betegnes som tragisk ironisk.

Det femte punkt vedrører detektivens menneskelighed, og i "Dommeren" bliver dette i høj grad dækket, da hovedpersonen er meget menneskelig. Dog påpeger SB, at detektiven skal være dygtig og opfindsom, hvilket man ikke kan hævde, at hovedpersonen i novellen er.