Dødens Aftensang | Analyse | Jens Baggesen | 10 i Karakter

Indledning
Naturen er et væsentligt redskab for os mennesker, og det har det altid været. Det er blandt naturen der producere milliarder tons af ilt hvert år, og dette gør at vi mennesker kan overleve.

Naturen fylder derfor meget for folk, da naturen forsvinder langsom i form af klimaforandringer. Det nok den mest almindelig tanke om naturen i dag, men sådan har den ikke altid været.

Naturen har og spiller stadig en rolle indenfor områder som religion, historie, billedkunsten og litteraturen.

Indenfor religion kan man for eksempel forbinder naturkatastrofer sammen at det et ”guds vilje”, og inde for historie kan man se på mennesket udnyttelse af naturen til egen fordel.

I litteraturen og billedkunsten er naturen en inspirations kilde, hvilket bland andet ses indenfor man værker.

I perioden romantikken tog man i sær højde for naturen. Naturen var noget helt specielt, man anerkendte naturen som noget helt særligt.

Uddrag
Romantisen er en bevægelse indenfor kunsten og litteraturen. Romanisterne var uenige med at verden var et harmonisk sted, de var mere interesseret af et erotiske, det dunkle og det mystiske.

Hvor at nationalromantikken var kærlighed til sit fædreland, og hvor man havde tro på nationen som et samlet folk, der havde samme værdier, kultur og sprog.

Universalromantikken kendes også som Naturomantikken. Man ser denne form for romantik, som alt er kombineret sammen som én betydelig organisme.

Man ser det som et system, hvor alt og alle er en del af det. I dette omfang er det naturen som er skaberen og man forbinder derfor naturen med en guddommelig kraft.

Hvilket også er denne form for romantik man kan ane i digtene, men man kan også se forskelligheder i digtene i forhold til denne periode.

Det første digt ”Dødens Aftensang ” af Jens Baggesen er netop skrevet i romantikken, hvilket ses i og med at digtet er skrevet i 1819.

Når man kigger på digtet som helhed, så er det naturen der er i fokus. Jens Baggesen har en meget blandet fremstilling af naturen i hans digt, hvilket ses gennem digtets fortælling.

I starten får man et meget intens syn på naturen, hvor det senere hen bliver noget mere smukt. Digtet begynder med disse to strofer, hvor han skriver:

”Tordner buldred, Bølger bruuste, Solen skiulte sig i Mørk;” . Her giver Baggesen et klart billede af der er noget i vejen ved hjælp af naturens egenskaber.

Man forbinder torden med noget dyster og mørkt, og i med solen skjuler sig, at der sker noget dårligt.

Dette er en følelse man får i digtets 3 første vers, da han skriver meget negativt, i den forstand han bruger ord som smerte, trøstesløs og uden haab.

Han fremhæver altså at menneskede havde det dårligt, fordi de forbandt sig i fænomenernes verden, da der er så meget uro.

Men selvom han fremhæver i starten af digtet, at der er uro i naturen, gjorder det ikke at man forbandt det med noget dårligt.

I romantikken var naturen nemlig et godt sted. Det var nemlig der man søgte hen for, at komme væk fra byens støj.

Naturen var altså et sted der var stille i forhold til fænomenernes verden, man kom væk fra den falske verden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu