Indledning
Barmhjertighed og godhed er to meget store kvaliteter man kan finde i et andet menneske. Tanken om at tænke på andres glæde før sin egen, er en tanke meget få gør sig.
Problemet er bare er der egentlig en grænse for hvor barmhjertig og god man kan være? Og hvornår når man til det stadie, hvor man ikke kan rumme længere?
Denne konflikt er noget der gør sig gældende i novellen ”Det rummelige menneske” skrevet af den danske forfatter Jens Blendstrup og blev udgivet i 2007.
Han debuterede i 1994 og har derefter vundet flere danske priser for sit forfatterskab.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Som en menneskelig Buddha, der havde opnået, det som ingen havde opnået i deres trælse liv, at blive lykkelige og uforstyrret uden fejl”. ( S. 3 L. 12-15) .
I dette citat ser vi ligheden mellem Buddha og hovedpersonen, årsagen til at hovedpersonen går så meget op i at han kan hjælpe dem omkring ham er, fordi han ved det vil gavne ham når han dør, det kan være årsagen til han måske ender i paradis.
Årsagen til hvorfor hovedpersonen bliver så ramt af hans ensomhed er fordi han mister meningen med sit liv. Han mister muligheden for at hjælpe en anden og dermed også belønningen for hjælpen.
Overordnet set, kan man perspektivere novellen til den minimalistiske novelle. Da minimalismen er karakteriseret et simpelt sprog med få virkemidler hvilket også gør sig gældende i ”Det rummelige menneske”.
Sætningerne er korte og konkrete, og vi er hele tiden selv nødt til at grave efter informationerne og fortolke budskabet mellem linjerne.
Skriv et svar