Digte om oprør | Analyse

Indholdsfortegnelse
Opgave 3 - Analyserende artikel
- Digte om oprør

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Revolution optræder typisk med samfundet, da det er en ændring der ofte knytter sig til samfundet.

Revolution har eksisteret siden 1780´erne og der er især tale om den franske revolution som fandt sted i år 1789 til 1799 – her blev der bl.a. afskaffet enevælde og gennemført økonomiske reformer.

Revolution er stadig et aktuelt emne i dag, da man stadig rundt i verden kæmper for en politisk forandring.

Fx er der lande som Syrien og Libanon der dagen i dag stadig kæmper for politiske omvæltninger. De 2 lande lever bl.a. under meget dårlige vilkår – som også finder sted i de 2 digte:

”REVOLUTION”(tekst 3a), skrevet af Michael Strunge i 1981 & ”Snart dages det” (tekst 3b), skrevet af U.P Overby i 1872 - De 2 digter viser vejen for ungdommen, som søger det egentlige og ægte, sin egen identittet som en del af et større hele.

Michael Strunge var den mest kendte talerør som opfordrede ungdommen til at søge friheden gennem sprogets mangfoldige, billedrige veje og også at undslippe den moderne civilisations kunstige virkelighed af maskiner i 1980´generationen.

Det moderne gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner som Romantikken. Man begyndte at vise hvordan det virkelig foregik. Derudover gik man også i oprør mod synet på kirke, klasse & kvinder.

Digtet ”REVOLUTION” handler om drømmen om en revolution, som der bliver beskrevet i digtet. I digtet får man et indblik af hvilket samfund vi har at gøre med

og at det samfund skal væltes før revolutionen kan ske. Digtet er ikke helt specifikt i beskrivelserne i forhold til hvordan det samfund de vil have, skal sættes til.

I digtet hører vi ikke noget ”jeg”, men et ”vi”, dog kan man godt antage at der er et ”jeg” gemt i det større fællesskab som udgør ”vi”.

Forholdet mellem digterjeg og omverden er domineret af identitet og harmoni, da fællesskabet omkring jeget føler sig forbundet. ”Vi” kan også stå i modsætning til omverdenen. Her fokuseres der på omverdenen i en bredere forstand.

Allerede i første verslinje bliver ”vi” betragtet med ”uro”. Ifølge digtet er det ”en snavset himmel”, som iagttager vi´et.

Det snavsede indikerer, at den større orden ikke fungere som den burde. På den måde bliver den altså besjælet, ved at himlen ser festerne med ”uro”.

Digtet kan fx holde digtets vi, som holder fester, hvor i blandt ”ord, musik og dansk”, der overskrider grænserne samfundet sætter op.