Denne skabelon forklarer hvert afsnit i DHO’en.
Indledning
På de følgende sider gives en orientering om afviklingen af opgaven i dansk og historie i skoleåret 2020.
Endvidere er der nogle praktiske anvisninger på, hvordan du konkret griber denne opgave an.
Formålet med opgaven er først og fremmest at styrke de faglige mål ved, at du i tilknytning til det fag-lige arbejde og med inddragelse af faglig teori og metode arbejder med et centralt emne.
Dertil kom-mer, at du skal vise, at du er i stand til fremstillingsteknisk og opgaveteknisk at udarbejde en større skriftlig opgave.
Opgaven skal besvares individuelt. Opgaven er tværfaglig, og du skal bruge elementer fra begge fag.
Væsentlige dele af besvarelsen skal ligge uden for gennemgået stof, og du må ikke genanvende væsentlige dele af besvarelser fra tidligere opgaver.
Du vil få tildelt en dansk- og en historielærer som vejledere på opgaven. Karakteren for opgaven vil indgå i fastlæggelsen af årskarakteren i fagene i 3.g.
Det er vigtigt indledningsvist at slå fast, at snyderi i forbindelse med opgaven kan få alvorlige konsekvenser.
Det er snyderi, hvis en anden har skrevet opgaven eller dele af den. Det er også snyderi, hvis du har skrevet store dele af opgaven af efter en kilde, der ikke opgives.
Hvis der konstateres snyderi af ovennævnte art, vil der ikke kunne gives en bedømmelse af opgaven.
Konsekvensen kan således være, at du skal udarbejde en ny besvarelse. I grove tilfælde vil skolen kunne bortvise dig fra uddannelsen.
Indholdsfortegnelse
Opgaven i dansk og historie 1
1. Indledning 2
2. Form- og indholdsmæssige krav 3
2.1 Formmæssige krav: 3
2.2 Indholdsmæssige krav: 3
3. Faser i forbindelse med opgaveudarbejdelsen 3
3.1 Områdeafgrænsning og problemformulering 4
3.2 Opgaveudarbejdelsen 4
3.3.1 Problemformulering 4
3.3.2. Hvordan får man fat i vejlederne? 5
3.3.3 Hvad er vejledernes rolle? 5
3.3.4 Evaluering 6
3.4 Opgavedage og aflevering 6
4. Bedømmelse 6
4.1 Bedømmelseskriterier 6
5. Tidsplan for opgaven i dansk og historie 2020: 7
Blanket - opgaven i dansk og historie 8
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
3.3.3 Hvad er vejledernes rolle?
Vejlederne besvarer spørgsmål og gennemlæser og vurderer foreløbig indholdsfortegnelse/disposition og litteraturlisten.
3.3.4 Evaluering
Projektperioden evalueres skriftligt af eleverne i starten af 3.g. Dette foregår sammen med de enkelte faglærere.
3.4 Opgavedage og aflevering
Opgaven skal afleveres senest torsdag d. 27. august kl. 15.00. Du vil i god tid forinden få nærmere besked om, hvor og hvordan opgaven skal afleveres.
Tidsfristen for opgavens aflevering skal overholdes! Overskridelse af tidsfristen kan få den konse-kvens, at du ikke får besvarelsen godkendt som rettidigt afleveret, og først kan aflevere en ny besva-relse ved næste års termin for opgaven.
Når du afleverer din opgave, skal du skrive under på, at det er dig, der har udarbejdet opgaven, og at du ikke har begået nogen form for snyd.
4. Bedømmelse
Bedømmelsen er intern, dvs. at den foretages af faglærerne. Begge faglærere bedømmer i et samarbej-de. Bedømmelsen er en faglig helhedsvurdering.
Du får én karakter for opgaven, som indgår i fastlæggelsen af årskarakteren i fagene.
4.1 Bedømmelseskriterier
I bedømmelsen lægges der vægt på disse forhold:
• I hvilket omfang opgaveformuleringen er besvaret
• Emnebehandling, herunder dokumentation
• Anvendelse af faglig viden og fagenes grundlæggende metoder
• Fremstilling, herunder kildeoplysning, noteapparat og litteraturliste
Endvidere indgår det i bedømmelsen, om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet.
Skriv et svar