Indledning
I perioden fra 1959 til 1961 blev hele den kinesiske befolkning ramt af en omfattende hungersnød.
Den kinesiske leder, Mao Zedongs politik, var tydeligvis hovedårsagen til tragedien, hvor over 30 millioner kinesere døde af sult. "Det store spring fremad" var Maos anden femårsplan og havde til formål at fremme landbruget og industriproduktionen ved at mobilisere nationen, men ironisk nok blev Maos uovervejede økonomiske politik et enormt tilbageskridt for Kina.
Kinas første femårsplan begyndte i 1952 og viste sig at være en økonomisk succes, men afslørede samtidig bekymrende ubalancer i den kinesiske økonomi. Planen var inspireret af den sovjetiske idé om at give sværindustrien en forrang.
Men selvom Mao opnåede gode økonomiske resultater, svækkede det ikke hans ideologiske bånd, og senere, efter en provokation fra den daværende russiske leder Khrusjtjov, blev kampagnen "lad hundrede blomster blomstre" indledt, hvilket havde stor betydning for politikken og karakteren af "Det store spring fremad".
Maos måde at mobilisere befolkningen på var ved at omdanne landbrugskooperativerne, som blev dannet fra 1951 til 1957, til folkekommuner. Hver enkelt kommune skulle være selvforplejende, både med hensyn til mad og råmaterialer som f.eks. stål.
De planlagte mål for årlig vækst i fødevarer og råmaterialer, som det kinesiske kommunistparti havde, var helt urealistiske, og snart udviklede planen sig til én stor illusion.
Jeg vil i min opgave undersøge de faktorer, der lå til grund for "Det store spring fremad". Jeg vil også vurdere konsekvenserne af den førte politik og diskutere, hvem der i virkeligheden bar ansvaret for tragedien.
Indholdsfortegnelse
Indledning
De politiske forhold der lå til grund for det store spring fremad
De sociale forhold før og under det store spring fremad
Konsekvenserne af det store spring fremad
Mao Zedong og Liu Shao
Den/De ansvarlige for tragedien
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Selvom den første femårsplan var startet i 1952, blev planens detaljer først meddelt befolkningen i løbet af 1955. I 1953 fandt en folketælling sted og den afslørede at Kina befolkningstal lå på 583 mio. – 100 mio. mere end antaget. Udfra det ansloges befolkningstilvæksten til at være mellem 12 og 15 mio. om året, og det ville kræve flere ressourcer at brødføde alle de folk.
KKP besluttede derfor at Kina vha. folkets egenproduktion skulle investere kraftigt i sværindustrien, dvs. at der bl.a. skulle eksporteres langt flere landbrugsvarer selvom fødevareproblemet i Kina på dette tidspunkt var en trussel. Samtidig meddelte Mao at al industri og handel skulle nationaliseres.
Det foregik ved at de tidligere ejere skulle have 5 % af firmaets værdi i de følgende 20 år efter skiftet, men mange ejere så aldrig de penge. Samtidig med skiftet, kørte regeringen fra 1953 til 1957 sideløbende en anti- højre kampagne.
Kampagnen skræmte folket til at støtte regeringen, og var på den måde enorm effektiv, bl.a. skulle lederne fra forskellige institutioner melde et bestemt antal højre-afvigere, fastlagt af regeringen.1
Flere embedsfolk og intellektuelle blev under kampagnen ” Lad hundrede blomster blomstre ” opfodret til at fremsætte kritik af regeringen, men til sidst blev det for meget for Mao og senere blev kampagnen beskrevet som et komplot fra Maos side for at lokke højre-afvigere frem i lyset.
Høsten i 1957 viste sig at være god og selvom industrialiseringen ikke havde gået lige efter Maos hoved, var alle formodede højre-afvigere fængslet og der var mad nok på bordene.
Med dette udgangspunkt indledte Mao Det store spring fremad. Han brugte den tyske ideolog Marx, til at overbevise befolkningen om, at den ændrede levevis ville hjælpe dem personligt.
Skriv et svar