Indledning
Tove Ditlevsen (1918-1975) er en velkendt forfatter, som skrev socialrealisme under en meget politisk optaget periode, dog uden at tage politisk fordel for arbejderklassen i nemlig 1930’erne og 1940’erne.
Socialrealisme er en litterær retning, og det ligger i ordet, at de er realistiske tekster om samfundet. Det som præger socialrealisme er
at man tager fat i roden af arbejderklassen/underklassen, og hvordan de lever under de kummerlige økonomiske, psykiske og sociale forhold.
Her ses også, at man tager de udadvendte problemer i verden, som ”ingen” mennesker dengang vil tale om eller bruge energi på, da det er en tabu klasse at havne i dengang.
Man beskæftigede sig med underklassen direkte eller indirekte ved at skrive om samfundsmæssige forbedringer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Præsentationen, hvor der bliver fortalt kort om hovedpersonenerne, som i denne tekst er en ung- mand og pige.
Der bliver præsenteret, hvilket miljø, som karaktererne befinder sig i. Det er en baggård, som antages for at være i København, da de fortælles om Langelinie, Strandvejen og Bakken.
Baggården kunne evt. finde sted på Vesterbro, da Tove Ditlevsen selv er vokset op der. Hun spejler sig formentligt i karaktererne, så derfor skriver hun i en baggård.
Miljøet er ikke det bedste, da de foregår under en mørk tid. Tiden er nemlig under den sidste del af 2. Verdenskrig, hvor verden står i trævler.
Det er en uvis tid, hvor ingen tør stole på hinanden, men samtid på et besat land som Danmark stå sammen.
Temaet finder også sted under præsentation, hvor det allerede kan fornemmes, at det har noget med kærlighed, ungdom og en dårligere social, uvis klasse at gøre.
Konflikten træder dog også op, da det kan læses bag linjerne, at det må gå galt, hvis man kender forfatteren Tove Ditlevsens baggrund og sociale skrivestil.
Tiden peger på kvindernes syn og specielt i de dårligere kredse, havde kvinderne ingen chance, hvilket det ender med for denne unge pige.
Uddybning, som er berettermodels tredje ”akt,” fås der yderligere engagement for personerne, hvor der fortælles, at han venter på hende!
Det fortæller, at han har interesse for hende og er tilbøjelig til at vente på en pige som hende. Selvom, der har været en forsinkelse for deres aftale, så kommer hun alligevel, som viser, at hun også har en interesse for ham, men stor nysgerrighed og angst.
Forholdet i grundkonflikten ses ved, at hun er forsinket i deres aftale, og han er klar til tiden. Det viser, at hun er mere tilbageholdende, selvom hun gerne vil, og angsten er stor ved hende, da hun ikke har prøvet det før.
Hun kender ham ikke, så derfor ved hun ikke, hvad han kunne finde på, og desuden er hun jomfru. Tove Ditlevsen giver læseren en fornemmelse af, at han har prøvet det før, så derfor er han klar til aftalen og er ikke tilbageholdende, som ses i afslutningen.
Motiverne ses også i teksten, da man kan pille alt skrællet af, og her står stadig ”uvis kærlighed” tilbage, selvom ordene bliver fjernet.
Det overordnet motiv i denne tekst er, situationsmotiver, da det omhandler kærlighed, dog findes der også et underordnet og skjult motiv, religiøse motiver.
Det religiøse motiv i teksten er, at den vil kunne perspektiveres til paradis, altså Edens have skabningen om mennesket. Eva tager en bid af æblet, som slangen sagde, hvilket gjorde hende ondt.
Hvis man inddrager teksten i denne for, så tager pigen en bid af æblet, da hun er draget af drengen, som drengen sagde, og det har gjort hende ondt med angsten.
Skriv et svar