Indledning
Inden for politik indikerer betegnelsen 'borgerlige partier' de politiske partier, der ikke tilslutter sig en socialistisk ideologi.
Med marxismens påstand om, at det kapitalistiske samfund er opdelt i to hovedklasser — borgerskabet og arbejderklassen — opstilledes en modstilling mellem partier.
De partier, som støtter arbejderklassen er hovedsageligt socialistiske, hvorimod de partier, som støtter borgerskabet kaldes for borgerlige partier.
Bortset fra modstanden mod socialismen er de borgerlige partier forskellige indbyrdes. Der findes eksempelvis liberale, socialliberale, konservative, kristelige eller fascistiske borgerlige partier.
Denne forskel er yderligere understreget i journalisten Laura Friis Wangs interview med medlemmerne af henholdsvis Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dog kan det også udledes af citatet, at partiet også inddrager nogle socialkonservative værdier, idet Messerschmidt taler om hvordan Dansk Folkeparti ønsker en større velfærdsstat.
De socialkonservative træk er netop ønsket om en større velfærdsstat og ideen med at alle i samfundet skal have tryghed og sikkerhed, uanset deres økonomiske baggrund.
Messerschmidt siger dog også, at Dansk Folkepartis fordelingspolitik ikke er styret af en ideologisk tankegang, men at den blot er et middel til at opnå partiets værdipolitiske mål.
Dette betyder, at gennem deres fordelingspolitik, vil de opnå en større national sammenhængkraft. Han argumenterer også for, at Dansk Folkeparti er en af de eneste partier
som stadig har deres borgerlige værdier: ”Særligt Liberal Alliance - men også De Konservative og Venstre – har mistet deres borgerlighed, fordi de har forsømt at tale om Danmarks arv, historie og nationalstat.”
Af dette kan det udledes, at hans parti har ifølge Morten Messerschmidt større fokus på Danmarks historie og kultur end de andre borgerlige partier har.
Det kan derfor argumenteres for, at hans syn på borgerlighed er nationalkonservativt anlagt. Nationalkonservatisme er en ideologi, som i højere grad end konservatismen fokuserer på at opretholde de kulturelle og etniske identitet i et land.
Dette er også den påstand, som udtrykkes under hele interviewet. Dette bliver yderligere understreget når Messerschmidt forsøger at forklare forskellene mellem Dansk Folkeparti og de andre blå partier:
”Selv om flere partier har købt ind på en stram udlændingepolitik, adskiller DF sig fra de andre ved, at de ønsker den stramme linje af kærlighed til fædrelandet og ikke af nødvendighed.”
Messerschmidt kritiserer i en vis grad de andre blå partier, idet han mener, at Dansk Folkeparti ønsker en stram udlændingepolitik af kærlighed til fædrelandet, mens de andre partier ønsker det af nødvendighed.
Dette står desuden også i overensstemmelse med partiets holdning om udlændingepolitik, som ifølge partiet skal være stram og flytninger skal hjælpes uden at de kommer til Danmark.
Det kan af denne baggrund siges, at ifølge Morten Messerschmidt handler borgerlighed om, at man har en national bevidsthed.
Han mener således, at særligt Liberal Alliance, De Konservative og Venstre har mistet deres borgerlighed, fordi de har forsømt at tale om Danmarks arv, historie og nationalstat.
I modsætning til Dansk Folkeparti har Alex Vanopslagh fra Liberale Alliance og Eva Kjer Hansen fra Venstre en mere liberalistisk holdning til borgerlighed.
Skriv et svar