Indledning
Alle danskere, i alle aldre har sunget med på linjen ”der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger. Oehlenschläger skrev vor alles nationalsang i 1819 under romantikken
en tid hvor Danmark og danskerne blev finmalet på et maleri og der blev skabt et glansbillede af Danmark der afspejlede fortiden.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Oehlenschlägers sang/digt ”Der er et yndigt land” afspejler tydeligt romantikken, da han igennem hele digtet/sangen, beskriver Danmark som et meget smukt og unikt sted.
Oehlenschläger benytter sig ofte af billedsprog, sådan at man som læser drømmer sig ind i det smukke og yndefulde Danmark der bliver beskrevet.
Allerede i første strofe er der skrevet ” Det staaer med brede Bøge” Her får man virkeligt en forestilling om bøgetræernes lange grene der strækker sig flere meter væk fra træets stamme og drømmer sig ind under bøgetræet og bliver hevet med i fortællingen.
I slutningen af første strofe bliver vi fortalt ” Det hedder gamle Danmark, Og det er Freias Sal.”2 Oehlenschläger er ikke lige så tydelig her som han er i de andre linjer gennem første strofe.
Der bliver her hentydet til at vi skal holde vores gamle fædreland kært og være stolte af det, men kærligheden til og i Danmark, skal holde landet sammen.
Freia er nordisk gudinde for markernes frugtbarhed og kærligheden.3 Der refereres her til at vi der nok skal blive holdt en hånd over os, og Freia vil have kærligheden til Danmark.
Oehlenschlägers beskriver og takke disse folk der har kæmpet en kamp for Danmark ”De harniskklædte[1] Kæmper, Udhvilede fra Strid; Saa drog de frem til Fienders Meen, Nu hvile deres Bene Bag Høiens Bautasteen.”4
De riddere der har været i kamp for Danmark bliver takket for deres opgave, mens han beskriver det nu er deres tid til at slappe af, da de er døde for Danmark i kamp.
Oehlenschläger får os igen til at drømme os ind i deres sted, og bliver en del af fortællingen, ved hjælp af billedetsproget som han ofte benytter sig af. ”
Skriv et svar