Indledning
Demokratiet manifesterer sig på forskellige måder i vores hverdag. Det er et hyppigt emne i medierne og påvirker vores beslutninger - fra valg af feriedestination til vores gymnasiums elevråd.
Men er det nok at afgive en stemme for at betegne et samfund som demokratisk? Og hvilke betingelser skal være opfyldt for, at et samfund kan kalde sig demokratisk? Disse spørgsmål vil blive diskuteret i denne opgave.
Selvom begrebet "demokrati" er blevet anvendt af flere stater, herunder Deutsche Demokratische Republik, er det ikke altid ensbetydende med, hvad vi betragter som demokrati i Danmark. Robert A. Dahl, en amerikansk demokratiforsker, har identificeret kriterierne for en demokratisk beslutningsproces, herunder lige politiske rettigheder, fri meningsdannelse, omfattende og lige deltagelse, effektiv og ansvarlig styring af staten og tillid, tolerance og hensyn til fællesskabet.
Indholdsfortegnelse
Demokrati set i perspektiv til kommunisme!
Konkurrencedemokratiet og den klemte velfærdsstat
Andre former for demokrati
Vores danske repræsentative demokrati
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I verdenshistorien kan man observere, at visse af de mest udtalte kommunistiske nationer (såsom Østtyskland, Nordkorea osv.) har haft borgere, der har søgt at flygte fra landet.
Dette udgør utvivlsomt et af de mest markante tegn på, at noget er galt i disse lande. Et sådant fænomen er sjældent set i samme omfang i demokratiske lande.
Sovjetunionen, der muligvis var den største og mest magtfulde kommunistiske nation (selvom Kina i dag måske er større og mere magtfuld, men ikke lige så radikalt kommunistisk), blev opløst i 1991.
Adskillige andre kommunistiske lande i Østeuropa er også brudt sammen, mens Nordkorea i dag kæmper med betydelige problemer.
Når det kommer til Kina, er det vanskeligt at drøfte landet, da de gradvist bevæger sig mere i retning af kapitalisme, men sandsynligvis ikke demokrati.
Skriv et svar