Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, Hvad Der Af Materialet I Bilag A1 (Tabel 1, Figur 1, Tabel 2, Tabel, 3 Og Tabel 4) Og Supplerende Materiale Kan Udledes Om Familiemønstre I Tyskland Og Danmark. Undersøgelsen Skal Understøttes Af Relevante Beregninger. Angiv Kilde Ved Anvendelse Af Supplerende Materiale.
3. Diskutér, Hvordan Velfærdssamfundets Indretning Påvirker Familiemønstre I Det Senmoderne Samfund. Diskussionen Skal Tage Udgangspunkt I Bilag A2, Og Du Skal Anvende Viden Om Velfærdsmodeller. Angiv Kilde Ved Anvendelse Af Supplerende Materiale.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I denne undersøgelse vil jeg fokusere på familiemønstre i Tyskland og Danmark ved at analysere tabellerne og figuren i bilag A1 samt fertilitetsraterne fra CIA Factbook.
Opgaven vil præsentere nøglefund for hver tabel og derefter konkludere på forskelle og ligheder mellem de tyske og danske familiemønstre.
Når man studerer familiemønstre i forskellige lande, er det relevant at se på kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, da erhvervsaktive kvinder er et tegn på ændringer i de traditionelle familiemønstre (som f.eks. kernefamilien med den hjemmegående husmor).
Ifølge Tabel 2 var erhvervsfrekvensen for kvinder på arbejdsmarkedet i Tyskland og Danmark omkring det samme niveau i 2010 (henholdsvis 70,7% og 73,8%).
Dog viser tabellen også, at en større andel af de erhvervsaktive kvinder i Tyskland arbejder på deltid (45% sammenlignet med 37% i Danmark).
Derudover angiver 55% af de tyske kvinder, at familien er den primære grund til at arbejde på deltid, mens dette kun gælder for 36% af de danske kvinder.
Det tyder derfor på, at flere tyske kvinder prioriterer kernefamilien højere end karriere i sammenligning med danske kvinder. Derfor kan man også forvente, at flere tyske kvinder påtager sig husmorrollen.
Figur 1 viser desuden en positiv sammenhæng mellem antallet af erhvervsaktive kvinder og antallet af skilsmisser i Tyskland fra 1960 til 2010.
Ifølge ligningen y=9,02x+30650 vil antallet af skilsmisser (y) stige med 9, hvis antallet af erhvervsaktive kvinder (x) stiger med 1.000.
Desuden har figuren en R2-værdi på 0,65, hvilket betyder, at 65% af variationen i skilsmisser kan forklares ved antallet af erhvervsaktive kvinder.
Hvis vi antager, at ligningen også gælder for Danmark, kan vi baseret på resultaterne i Tabel 2 forvente en relativt større skilsmisserate i Danmark sammenlignet med Tyskland, fordi der er flere erhvervsaktive kvinder i Danmark.
Dette kan dog ikke be- eller afkræftes ud fra bilagene. Tabel 1 viser en oversigt over udviklingen i skilsmisser i Tyskland og Danmark fra 1975 til 2012.
Selvom begge lande har oplevet stigninger i skilsmisser i denne periode, er den relative stigning dog større i Tyskland (20,67% sammenlignet med 18,43% i Danmark).
Resultaterne i tabellen tyder derfor på, at de traditionelle familiemønstre i begge lande er under forandring, og at den traditionelle kernefamilie muligvis er på vej ud, både i Danmark og Tyskland.
Skriv et svar