Indledning
I denne opgave sammenligner jeg den danske arbejdsmodel med den tyske arbejdsmarkedsmodel med fokus på fuld beskæftigelse og et fleksibelt arbejdsmarked.

Mit mål er at undersøge og analysere de to modeller, men jeg vil afgrænse opgaven til at se på deres opbygning, strukturelle ledighed og arbejdsmarkedspolitikker i forhold til de nævnte faktorer.

Undervejs i opgaven vil der blive henvist til slutnoter og bilag, hvor hver bilag er tilknyttet en kilde. Hvis der er flere henvisninger til den samme bog, vil den første henvisning indeholde forfatterens navn, hvorefter bogen vil blive refereret til som "bogen".

Indholdsfortegnelse
2 Indledning
3 Redegørelse af teori
3.1 Danmark arbejdsmarkedsmodel Flexicurity:
3.2 Den tyske arbejdsmarkedsmodel: Den centraleuropæiske model
4 Analyse af de to modeller i forhold til fuldbeskæftigelse og fleksibelt arbejdsarbejde.
4.1 Det danske arbejdsmarked:
4.1.1 Arbejdsmarkeds opbygning
4.1.2 Den Strukturelle ledighed og den danske model
4.1.3 Arbejdsmarkedspolitiske strategier i Danmark
4.1.4 Sammendrag af den danske model:
4.2 Det Tyske Arbejdsmarked
4.2.1 Det tyske arbejdsmarkeds opbygning
4.2.2 Den strukturelle ledighed og den tyske model.
4.2.3 Arbejdsmarkedspolitiske strategier i Tyskland
4.2.4 Sammenfatning af den tyske model:
5 Flexicuritymodellen i Tyskland?
6 Konklusion
7 Kildeangivelse

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Arbejdsmarkeds opbygning:
På det danske arbejdsmarked er en af de markante træk, at arbejdsmarkedets parter forhandler om alle arbejdsforhold.

Allerede tilbage i 1899 indgik DA (Dansk Arbejdsgiverforening) og LO (Landsorganisationen i Danmark) septemberforliget, hvor det blev fastslået, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet samt ansætte og afskedige medarbejdere efter behov, mens arbejdstagerne har ret til at organisere sig.

Enhver uoverensstemmelse skal løses gennem forhandlinger og mægling. Hvis det ikke er muligt, træffer en uafhængig domstol afgørelsen.

Dette sker uden indblanding fra landets lovgiver, medmindre der opstår samfundsmæssige konsekvenser, som det var tilfældet i 2013, hvor regeringen vedtog en overenskomst for folkeskolelærerne ved lov efter flere ugers lockout.

Omkring 80% af arbejdstagerne er i dag medlemmer af en fagforening. Dette giver fagforeningerne en betydelig forhandlingsstyrke.

Hvert fag har sin egen fagforening, hvilket betyder, at en virksomhed nemt kan have tre eller flere forskellige overenskomster at forholde sig til.

Det er helt frivilligt at være medlem af en fagforening eller en a-kasse. Dog kan man kun modtage kontanthjælp, hvis man ikke har været medlem af en a-kasse, når man bliver ledig.

Arbejdstider, løn, opsigelsesfrister osv. er politikområder, som politikerne har svært ved at påvirke, da Danmark følger den frie markedsøkonomi.

Siden 1982 har regeringen ikke foretaget indgreb i lønudviklingen med lønstop. Dette er imidlertid i modstrid med Danmarks politik om fri prisdannelse, som er en af grundpillerne i den danske markedsøkonomi.

Til gengæld fastsætter politikerne reglerne for dagpenge, barsel, efterløn og pensionsalder. Disse institutionelle faktorer påvirker arbejdsmarkedet afhængigt af, om der er mangel eller overskud af arbejdskraft.