Danmarkshistorie bind 2 | s. 62-66 | Historie Noter

Indholdsfortegnelse
2. Redegør for C.C. Hornungs historie, og hvordan han er et eksempel på sin tid.

3. Grundlaget for en industrialisering er råvarer, marked, infrastruktur, kapital, arbejdskraft. Skitser løbende, hvordan og hvornår dette bliver opfyldt i Danmark. I det forrige afsnit gennemgik vi f.eks. transportrevolutionen og det begyndende kapitalmarked, og der var også lidt omkring det danske marked (husbyggeri) samt om arbejdskraft (urbanisering). Saml op på dette.

4. Redegør for det første konjunkturopsving for håndværk og manufaktur. Hvad var baggrunden for dette marked?

5. Hvad forstår man ved manufakturer? Hvilke to erhverv var grundlaget for de fabrikker, der var og blev grundlagt i 1850erne? Hvilke fabrikker var det? Hvad var grundlaget for Århus´ store vækst?

6. Hvad betød det, at der blev gennemført næringsfrihed i 1857? Hvordan gik det med de forskellige håndværk og hvorfor?

7. Redegør for Kbhs. udvikling fra 1850erne og til 1890. Struktur, byggeri, indbyggertal. Hvorfor og hvordan begyndte man at gå mere op i sundhed og hygiejne?

8. På hvilken måde udviklede kapitalmarkedet sig i 1870erne? Hvilke store aktieselskaber blev dannet i perioden (70erne, 80erne). Byg videre på spørgsmål 3 – råvarer, marked, kapital.

Uddrag
I slutningen af 1820erne fik C.C Hornung ret til at drive sit eget håndværk- han var blevet gift med Caroline Mau uden familiens samtykke.

Han flyttede ind samme med hende hos hans forælder og han beskriver deres liv med at han arbejder tidligt og sidligt også helligdage men han glemte ikke hans gud.

Han byggede klaverer og dette havde en stor efterspørgsel på baggrund af dette opbyggede han en håndværkvirksomhed med 10-16 svende i slutningen af 1830erne.

Han tog til København i 1842 for at se forholdene an og flyttede senere der hen sammen med hans kone. Han fandt på at bygge klaverer hvor strenge var opspændt i en støbejernsramme og samtidige med det lancerede han det opretstående klaver, hermed havde han gjort hans lykke.

---

Københavns byport blev revet ned i 1857 og det betød at skellen mellem by og land forsvandt. Byens vækst kunne ikke længere rummes inden for byportene. Flere flyttede til inden for volden.

Der var stadigvæk omkring 3000 køer i stalden samt var der ingen kloakering. Normerne hvad det angår renlighed for kroppen og boligens ændredes sig efterhånden der kom ny viden om sygdomssmitte. J.P Semmelweis påviste i 1840erne at god hygiejne var den bedste bekæmpelse mod barselfeber epidemier.

I årene omkring 1870erne blev volden omkring København gravet væk og i et feberagtigt tempo blev Vesterbro og Nørrebro.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu