Indholdsfortegnelse
Opgave 2
Opgave 3
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Tabellerne i bilagene omhandler alle Danmarks velfærdstat og dens fremtid. Hvor der herunder bliver tydeliggjort
at den offentlige sektor formindskes til gengæld, stiger den private sektor, med årene. Dette gælder både for daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner.
Tabel 1 viser antal elever i folkeskolen og fri- og privatskoler fra år 2008-2018. Man kan i tabellen se en stigning blandt elever der går på fri- og privat skoler.
I år 2008 går der 14% elever i fri- og privat skoler i år 2018 sker der en markant stigning, på 18% af elever der går på fri- og privat skoler dvs. en stigning på 4%.
Dette understøttes af figur 1 som viser, at flere børn bliver indskrevet i en privat børnehave eller vuggestue
hvor man kan se, at i år 2007 går der ca. 7000 børn i en privat børnehave eller vuggestue hvor der i år er 2018 går over 23.000 i en privat børnehave eller vuggestue.
Begge tabeller viser derfor, at danske borger rykker mere mod den private sektor, og længer væk fra de velfærdsydelser vi kender fra den universelle velfærdstat man benytter sig af i Danmark
hvor staten spiller en markant større rolle. Desuden viser tabellerne også, at Danamark som samfund rykker sig længere væk fra den universelle velfærdstat og tættere på den residuale velfærdstat
hvor statens rolle spiller en markant mindre rolle, her gældes der, at uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner bliver styret af marked, det vil altså sige, at man som borger selv skal stå for udgifter til uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner.
I et land som Danmark har vi at gøre med den universelle velfærdstat, hvor man som borger har visse forventninger til staten, og når borgernes forventninger ikke opfyldes, vil de automatisk rykke til det private
hvor man selv hellere vil betale end at tage imod de ydelser staten har at give, hvilket skyldes forventning klemmes gren som handler om individualisering
hvor man som borger ser andre muligheder med sit liv og dermed stiller flere krav til det offentlige, derfor begynder borgerne at tilkøbe sig de ydelser som de finder vigtige.
Figur 3 viser antal tilladelser til at bygge friplejeboliger til ældre fra 2008-2019. Her er det også tydeligt, at de ældre med årene fortrækker de privatdrevet plejehjem fremfor de offentligdrevet plejehjem.
Dette er et eksempel man også kan se, er gældende for uddannelses- og daginstitutioner. I år 2008 er der cirka 250 private friboliger og i år 2019 er der omkring 2.200 private friboliger.
Dette tyder på, at behovet for flere private plejeboliger er en nødvendig faktor, da der bliver en større efterspørgsel på dem, blandt de ældre. Friplejeboligerne er steget med hele 780%
Skriv et svar