Opgavebeskrivelse
Lav en kort dokumenteret redegørelse for samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen under Danmarks besættelse samt en kort historiografisk gennemgang af forskningen i besættelsestiden.
Analyser dernæst filmen ”Flammen og Citronen” med henblik på at afdække filmens tematikker. I skal i jeres analyse komme omkring relevante filmiske virkemidler og desuden inddrage en eller flere øvrigt tekster fra besættelsestiden.
Vurdér med afsæt i analysen, hvor filmen placerer sig i historieskrivningen om Danmarks besættelse, og diskutér, om filmen har en erindringshistorisk tendens.
Indledning
Krig som efterlader spor langt ude i fremtiden. at blive underlagt et andet land sker næppe roligt. Danmark blev i 1940 besat af Nazityskland, hvor vi var tvunget til at overgive til de militært overlegne tyskere. Der blev indledt et samarbejde imellem Danmark og Tyskland.
Modstanden startede stille ud, men folket blev mere og mere træt af den nazistiske besættelses magt. steg mængden af modstand og sabotage, folk gjorde oprør og der blev formet modstandsgrupper der saboterede og kæmpede imod det tyske styre.
Den dag i dag, 75 år senere præger det stadig den danske nation. Vi mindes hvert år de mange tab og krigens rædsler, så lære af vores fejl og sikre at krigens og besættelsen rædsler aldrig gentager sig.
Vi har arbejdet med emnet Danmark besat, som omhandler besættelsesperioden i Danmark under 2. verdenskrig. Hvorunder har vi anvendt dokumentation og tekstanalyse, både med levn og beretninger, til at lave en dokumenteret redegørelse for samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen, samt de forskellige generationer af forskning omkring perioden.
Vi analyseret filmen “Flammen og Citronen” (2008) af Ole Christian Madsen, som handler om de to modstandsmænd Flammen og Citronen og deres oplevelser under krigen, ved hjælp af sproglig-, litterær og medieanalyse, med fokus på hvordan modstandsmændene og modstandsbevægelses infrastruktur portrætteres i filmen.
I vores vurdering og diskussion har vi haft fokus på at sammenligne hvordan filmen portrætterer modstandsmændene og modstandsbevægelses infrastruktur med filmen “Med ret til at dræbe”, hvorudfra vi har diskuteret hvilken generation af forskning, filmen læner sig tættest op ad og om hvorvidt filmen har en erindringshistorisk tendens.
Til at besvare vores problemstilling har vi hovedsageligt anvendt følgende kilder, bogen Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, samt hjemmesiderne Danmarkshistorien.dk Faktalink. dk og filmen “Med ret til at dræbe”. Vi anvendt disse kilder da vi vurdere at disse er troværdige og brugbare til formålet.
Indholdsfortegnelse
Indledning .....................................................................3
Redegørelse ............................................................ 4
Besættelsen ........................................................................4
Samarbejdspolitikken.................................................................4
Begyndende modstand................................................................5
Augustoprøret .................................................................................5
Modstandsbevægelsens udvikling ...............................................6
Frihedsrådet.............................................................................................. 6
Efter krigen ..............................................................................................7
Forskning om besættelsen.................................................................8
Analyse ...........................................................................................................9
Flammen og Citronen (2008).........................................................................9
En dystopisk verden................................................................................9
En modstandsmand ............................................................................10
Modstandsbevægelsen ..........................................................................11
Fakta eller fiktion? .................................................................................12
En bro mellem nutiden og fortiden ..............................................................13
Vurdering og Diskussion ................................................................................13
Konsensusmyten eller Konflikt synspunktet?...............................................13
Erindringshistorisk tendens...............................................................15
Konklusion ...................................................................................... 16
Litteraturliste ............................................................................................. 17
Bilag til DHO...............................................................................18
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I det første år af besættelsen var der ikke mange tegn på modstand eller kamp mod besættelsesmagten, hverken fra politikerne eller befolkningen. Da Danmark blev besat bad regeringen danskerne om at forholde sig i ro og samarbejde med tyskerne til bedst mulig evne, hvilket mange danskere gjorde.
Modstanden i starten af krigen var meget passiv, grupper samlede sig for at synge danske sange, bar kongemærket og dyrkede det danske gennem kunst 1, generelt kritiserede man ikke Tyskland åbent.
De første modstandsgrupper bestod typisk af personer med meget ekstreme politiske holdninger, som kommunister, den modstand de ydede var dog ikke særlig effektiv, da de manglede våben og udstyr.
I takt med at modstanden voksede, blev den bedre organiseret, de fik etableret et samarbejde med England, som tilegnede modstandsgrupperne våben, hvilket tillod en mere effektiv modstand.
Den danske regering støttede ikke denne modstand, den 2. september 1942 udsendte statsministeren Vilhelm Buhl en tale til den danske befolkning, hvor han bad dem om at holde sig i ro og orden og ikke fortsætte med at yde modstand .
August 1943 blev et vendepunkt for den danske besættelsestid. Tyskland havde lidt store tab i krigen, hvilket gav danskerne håb om at krigen snart ville slutte og gav dem mod til at kæmpe imod den tyske besættelsesmagt.
Modstanden tog til og i takt med et stemningsskred i befolkningen, forekom højere grad af strejker, demonstrationer og sabotage, denne modstand kulminerede i Augustoprøret i 1943. Flere danske byer blev fyldt med protester og strejkende borgere.
Skriv et svar