Indledning
Det moderne gennembrud strækker sig over perioden 1870-1890. i den periode ændrede man synspunkt på hvordan kunst skulle visses frem.
Man gik fra at male de her perfekte farverige portrætter af glade damer til at male malerier af kultur, religion og moral, altså man var nu mere over i realisme. man begyndte at male malerier med mørke farver og man satte nu mere dagligdagen i fokus.
Dette kan vi særligt se på maleriet ”Italienske Landsbyhattemagere”. Her har Krøyer malet hvordan en dagligdag ser ud for en hattemager.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
På maleriet dannes der en stor linje. Den går fra vinduets venstre nedre kanthjørne og så følger det ellers lyset ned til drengen. Denne linje er med til at sætte drengen i fokus.
I venstre side af maleriet er der også en linje fra skamlens venstre side og op til den buttede dreng. Den linje sætter også drengen i fokus.
Ligeså er der en linje på højre side af bordet. Den følger bordet hele vejen op til den voksne mand. Denne linje sætter så manden i fokus.
Der yderligere en lille men meget stærk udstrålende linje helt ude til højre på maleriet. Ude til højre i forgrunden er der nemlig en linje som går fra venstre bordben op til et bålsted.
Denne linje sætter et bålsted i fokus. Dette bålsted ser også ud til at være den eneste varmekilde de har i rummet. Maleriet er meget fladt.
Det indeholder en for, en mellem og en baggrund men det har ikke nogen dybde og måske ikke alligevel. Det lidt svært at sige for umiddelbart ville jeg sige at vinduet giver lidt dybde.
Det giver den her følelse at der er noget godt og rart der ude i den lyse og hvide verden udenfor værkstedet men det mere et symbol og en tolkning.
Man kan også vælge at se personerne på maleriet som linjer. Alle har en forover bukket ryg som alle 3 bukker over mod lyset i vinduet.
Det skaber det her linearperspektiv. Krøyer har valgt at male det sådan for at vi som ser skal være opmærksomme på at de 3 underernærede personer, de søger det her lys der kommer fra vinduet.
Man kan tolke det på kun en måde og det er det her med at personerne søger frihed. De vil gerne ud i den lyse verden i stedet for at være indespærret i det meget mørke og hårde arbejdsmiljø.
Maleriet er malet i et normalt perspektiv. Det malet sådan at vi som ser skal have følelsen af at vi står i rummet. Den følelse bliver også forstærket da den unge dreng på venstre side af maleriet kigger os i øjnene.
Vi som ser får denne her sympati og vi kan bedre indleve os i situationen. Værkstedet er meget lukket af. Det kan ses ved de meget mørke farver som gør rummet meget mørkt og trykket. Maleriet er desuden meget statisk.
Skriv et svar