Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
Fremgangsmåde:
- Materialer:
Resultater:
- Databehandling
- Linje 4)
- Linje 5)
- Linje 6 + 7)
- Linje 8 + 9)
- Linje 10)
- Linje 11 + 12)
- Diskussion:
- Fejlkilder:
Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål:
Formålet med øvelsen er at bestemme tilvæksten i Gibbs-energi for reaktionen:
AgCl(s) + 2NH3(aq) ⇄ Ag(NH3)+(aq) + Cl−(aq)
Teori:
Når Gibbs-energien falder, kan det indikere, at en kemisk reaktion har potentiale til at forløbe på samme måde som et spændingsfald i et elektrisk kredsløb forudsiger tilstedeværelsen af en elektrisk strøm.
Gibbs-energien laver en sammenhæng imellem entalpi og entropi:
ΔGθ = ΔHθ − T ∗ ΔSθ
m m m
Termodynamikkens 2. hovedsætning:
Entropien er et mål for meget uorden der er i systemet. Jo større entropi, jo mere uorden/kaos. Entropien betegnes med: S. Man opererer med at universet er en sammensætning af et system og dets omgivelser. Altså:
Univers = system + omgivelser.
Hovedsætningen siger at for at en reaktion skal kunne forløbe spontant, skal hele universet blive mere kaotisk efter reaktionen end det var før. Betingelsen lyder altså:
∆Sunivers = ∆Ssystem + ∆Somgivelser ≥ 0
Når man skal vurdere muligheden for en reaktion, er det afgørende at beregne entropiændringen i universet. Hvis entropiændringen er negativ, kan reaktionen ikke finde sted.
Temperaturen er en god indikator for kaos. Den er en måling af partiklernes bevægelse. Jo højere hastighed, desto mere kaotisk er det. Reaktioner, der frigiver varme, bidrager til at øge varmen i omgivelserne og dermed øge entropien i omgivelserne.
Entropiændringen (∆Somgivelser) er derfor større end 0. Dette betyder, at de fleste eksoterme reaktioner sker spontant. Endoterme reaktioner kan dog stadig finde sted, hvis den øgede uorden i systemet opvejer den orden, der overføres til omgivelserne.
Ved en exoterm reaktion afgiver systemet varme til omgivelserne. Herved stiger omgivelsernes entropi. Man kan vise at denne stigning er givet ved:
∆Somgivelser
= − ∆HSystem
T
(side 22 ISIS A)
Når dette indsættes I anden hovedsætning fås:
∆Ssystem
− ∆HSystem
T
≥ 0 ∆HSystem
− T ∗ ∆S
System
≤ 0 ∆GSystem ≤ 0
2. hovedsætning fører til kravet om, at tilvæksten i Gibbs-energi skal være negativ, for at reaktionen kan forløbe spontant.
Formlen der anvendes til at udregne Gibbs-energi er:
ΔGm(A) = ΔGθ + R ∗ T ∗ ln(aA)
aA kaldes for aktiviteten. I stedet for aktiviteten anvendes i praksis koncentrationsmål, afhængigt af hvilken tilstandsform stof A optræder på.
Skriv et svar