Indledning
Ionerne i et salt er sammensat i et gittermønster kaldet et iongitter. Inden for gitteret kan der være tilstedeværelse af en vis mængde vandmolekyler. Dette fænomen er kendt som "krystalvand".
Krystalvandet i for eksempel kobbersulfat giver krystallerne en blålig farve. Formlen for kobbersulfat med krystalvand kan angives som CuSO4∙5H2O, hvilket betyder, at der er fem vandmolekyler for hver kobber- og sulfation.
Derfor kaldes det kobber(II)sulfat pentahydrat, da "penta" betyder "fem". Det bundne vand i kobbersulfat kan dog adskilles ved opvarmning, da vandet vil fordampe.
Vi kunne observere, at bunden af glasset blev opvarmet, og dermed blev vandet frigivet fra iongitteret (den blå farve forsvandt).
Vi udnyttede denne egenskab i vores forsøg ved blot at veje saltet, da farven på natriumkarbonat (Na2CO3) ikke afhænger af indholdet af krystalvand.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Formål
Materialer
Sikkerhedsanvisninger
Metode
Resultater
Udregninger
Diskussion
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vores forsøg forløb som planlagt, men vores resultater afviger fra de angivne værdier i tabellen. Ifølge tabellen skulle der være 10 molekyler H2O pr. molekyle Na2CO3.
Vi observerede dog 9,1 molekyler H2O pr. molekyle Na2CO3. Dette er dog stadig tæt nok på til at indikere tilstedeværelsen af krystalvand, men det stemmer stadig ikke overens med tabellens værdier. Der kan dog være nogle fejlkilder involveret:
Efter at have opvarmet reagensglasset i en vis periode (ca. 5 minutter), placerede vi det i en ekssikkator for at forhindre saltet i at absorbere fugt/vand fra luften.
Dog indeholder en ekssikkator også et salt, der er bundet til krystalvand, og det kan derfor (efter opvarmning) absorbere fugt fra luften inde i det glaslegeme.
Men da vi også skulle transportere reagensglasset med saltet fra ekssikkatoren til vægten, kan det være blevet udsat for en vis mængde fugt undervejs.
Skriv et svar