Indholdsfortegnelse
Opgave 1. Befrugtning
1. Giv forslag til, hvorfor sædcellers aktivitet stiger med stigende koncentration af pyruvat
2. Forklar resultaterne, vist i figur 2.
3. Giv forslag til, hvordan man ved hormonbehandling af hunmusene kan stimulere udviklingen af ægceller.
4. Forklar betydningen af, at Juno-proteinerne forsvinder fra ægcellens membran efter sammensmeltning mellem æg- og sædcelle
5. Diskuter, om denne viden om Izumo1-protein og Juno-protein kan bruges til udvikling af en ny type prævention.
Opgave 2. Ebolavirus
1. Afbild antal ebola-smittede vist i figur 1 som funktion af tid.
2. Bestem, på baggrund af udviklingen vist i figur 1, det forventede antal ebola-smittede i uge 52, 2014. Begrund dit svar.
3. Forklar funktionen af RNA-polymerase i reproduktionscyklus, vist i figur 2.
4. Giv forslag til, hvordan adenosin-analogen kan hæmme RNA-syntesen.
5. Diskuter fordele og ulemper ved brug af adenosin-analogen som behandling af ebolasmittede patienter. Inddrag figur 3 og ovenstående citat.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Opgave 1. Befrugtning
Ved befrugtning skal sædceller aktivt svømme til ægcellen. Sædceller kan optage pyruvat fra omgivelserne.
Et eksperiment med mus har vist, at sædcellers aktivitet øges med stigende koncentration af pyruvat i omgivelserne.
1. Giv forslag til, hvorfor sædcellers aktivitet stiger med stigende koncentration af pyruvat.
Ser vi på den aerobe respirationsproces, er pyruvatproduktet af glykolysen, som er det første led i processen.
Det vil altså sige, at produktionen af ATP ud fra glukose, når der er ilt til stede. Sædcellerne kan optage pyruvat og omsætte stoffet, hvis der er ilt nok rundt i omgivelserne, og derefter viderefører det gennem først Krebs’ cyklus og dernæst elektrontransportkæden, hvorved der dannes ATP.
Dette er dermed en fordel, da sædcellerne får mere energi til at bevæge sig frem mod ægcellen. Det gælder i dette tilfælde også, hvis der ikke er ilt til stede, fx. i kvindens underliv, kan sædcellerne dermed udnytte pyruvat til at skaffe ATP.
Grund til det er, at pyruvat kan omdannes til laktat ved mælkesyregæring, som er en proces, der netop ikke kræver ilt. Som skrevet foroven, dannes der også ATP, som sædceller kan gøre nytte af til deres livsprocesser.
På ægcellers plasmamembran findes et receptorprotein, Juno. På overfladen af sædceller findes proteinet Izumo1. Under befrugtning binder sædcellernes Izumo1-proteiner sig til ægcellernes Juno-proteiner, se figur 1.
Figur 2 viser resultaterne af et eksperiment, hvor andelen af befrugtede ægceller er blevet bestemt i blandinger af æg- og sædceller uden antistof og med antistof mod henholdsvis Izumo1-protein og Juno-protein.
---
4. Forklar betydningen af, at Juno-proteinerne forsvinder fra ægcellens membran efter sammensmeltning mellem æg- og sædcelle.
Sædcellen bindes til et Juno-protein på ægcellen under befrugtningen. Sker det, at resten af disse Juno-proteiner i ægcellens membran forsvandt, ville adskillige sædceller altså kunne befrugte samme æg, hvilket ville resultere i, at ægget ville forsvinde eller risikere at føre til afkom med alt for mange kromosomer.
5. Diskuter, om denne viden om Izumo1-protein og Juno-protein kan bruges til udvikling af en ny type prævention.
Der vil ikke ske en befrugtning, hvis der sker en forhindring for bindingen mellem Izumo1- og Juno-proteiner. I princippet betyder en blokering af et eller begge proteiner med antistof derfor, at proteinerne kan fungere som prævention.
Som det kan ses på figur 2, så forhindres antistoffet altså mod Izumo1-protein ikke befrugtning helt, og derfor kan det konstateres, at brugen af antistof mod sædceller ikke vil være en pålidelig nok som præventionsform, og dette ses altså som et problem, når man snakker om at bruge denne metode.
Skriv et svar