Metan Projekt | Biologi Aflevering

Indholdsfortegnelse
Forklar, hvad en drivhusgas er
Miller og Ureys forsøg.
Metanotrofe arkebakterier
Anaerob og aerob
Obligat og fakultativ
“Bakterier dybt under jorden kan hjælpe jagten på liv i rummet”
“Mikrobiologier jubler: Har fundet mikrobe, der spiser metan og jern”
Afstemning af redoxreaktionen
- 1. Tildeling af oxidationstal
- 2. Ændringer i grundstoffernes oxidationstal
- 3. Ladning + afstemning med H2O
Hvorfor er det sandsynligt at metanotrofe bakterier er blandt de første levende organismer på jorden? Og taler vi her om de aerobe eller de anaerobe?
Vi har også organismer der danner metan, såkaldte metan-bakterier, eller metanogene bakterier. Hvorfor er det et problem?
Forklar, hvorfor dannelsen af metan stort set kun sker under anaerobe forhold (hint: energi er nøgleordet her)
“Simpel metode giver klimavenlige ris”
“MUHU! Sådan kan malkekøer blive mere klimavenlige”
Exploding methane gas bubbles
Udnyttelse af metanotrofe bakterier
Hvorfor er afbrænding et problem?
Find eksempel på en sygdom der er sprunget fra en art til en anden, og beskriv de problemer det har givet.
Fremtidsperspektiver: Hvad hvis metanotrofe bakterier kan leve i vommen på en ko?

Uddrag
Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten. Gasserne er i atmosfæren, og de kan absorbere den infrarøde stråling, som udsendes fra jordens overflade. Jorden bliver forhindret i at undslippe varmen igen og der skabes dermed en koncentration. Denne funktion kaldes også drivhuseffekten.

Drivhuseffekten findes på alle plane-ter med en atmosfære, og det er særligt drivhusgasser såsom vanddamp, CO2 og metan, der er med til at skabe drivhuseffekten. Atmosfæren udsender varme stråler også kaldet infrarøde stråler i alle retninger, dette vil sige, at der er lige meget stråling ned mod jorden og ud i universet.

Den stråling, der så rammer jorden, kaldes også reflekteret stråling. Omkring 30% af sollyset reflekteres tilbage til verdensrummet, mens resten indfanges af drivhusgasserne og skyerne i atmosfæren. Strålingen sendes ned mod jordoverfladen igen, hvor Jorden og atmo-sfæren opvarmes yderligere.

---

Artiklen handler om, at millioner af risbønder verden over halverer deres udledning af kraftig drivhusgas med lavpraktiske vandingsmetoder. Ris er en af verdens vigtigste afgrøder og er ligeledes den primære fødekilde for halvdelen af jordens befolkning. Dog udleder en traditionel risdyrkning metan, som er 34 gange så kraftigt som CO2.

Eksperter anslår desuden, at risdyrkning står for op mod to procent af verdens drivhusgasudledning, hvilket altså er næ-sten lige så meget som global flytrafik. Problemet ligger i, at ris har et stort vandbehov, og da der ikke er meget ilt i jorden, altså iltfattige forhold, kan bakterierne i jorden danne metan, der bliver udledt gennem risplanterne.

Det er som sagt et problem, da metan er en drivhusgas. Løsningen på dette problem kan være at ilte jorden. Hvis man dræner markerne periodevis i stedet for at holde dem oversvømmet kan man nemlig reducere drivhusgasudledningen markant fortæller Andreas Neergaard, der har Ph.d. i agroøkologi og har forsket klimavenlige ris i årevis.

Drænede marker har nemlig ilt i jorden, og der vil dermed ikke komme metan. Man kan selvfølgelig ikke bare dræne markerne lige som det passer en i og med, at ris kræver meget vand. Men man kan i stedet finde en fin balance således at man reducerer metanudledningen uden at begrænse risens vækst.

---

Unibio har udviklet en ny teknologi, som gør det muligt at producere protein på grundlag af metan. Den har dermed potentiale til helt eller delvist at erstatte den hidtidige mere miljøbelastende produktion og gøre produktionen cirkulær.

Hvis man kan bruge metanotrofe bakterier til at omdanne metanen til protein, som kan bruges til foder, er der dels mange penge at hente og dels mange miljøfordele. Unibio har patent på teknologien, der altså skal omdanne metan fra natur- og biogas til højkoncentreret protein vha. bakteriel fermentering. Proteinet skal så bruges til derefter at blive blandet i foder til bl.a. svin og kvæg.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her