Indledning
‘Barndommens gade’ er skrevet af Tove Ditlevsen, som levede fra år 1917-1976. Hun var en af de første anerkendte kvindelige forfattere, og spiller også den dag i dag en stor og vigtig rolle i litteraturen.
Tove gik meget op i, at mænd ikke skulle undertrykke kvinder, hvilket hun også gav udtryk for i sine historier og digte. Hun formåede, at bane vejen frem til mere ligestilling, og mindre udnyttelse af kvinden i hjemmet.
Tove Ditlevsen skrev flere af sine tekster ud fra hendes eget liv, heriblandt ‘Barndommens gade’, som har flere referencer til hendes egen barndom.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Tove har momentvis beskrevet hendes egen barndom i ‘Barndommens gade’. Romanen er tæt på at kunne kaldes for en selvbiografi
men Tove har alligevel tilføjet noget fantasi ind i romanen. For eksempel det, at hun næsten gør selve gaden til en levende ting, altså laver hun en personificering af gaden, for at skabe billeder i læserens hovede.
Hun har valgt at kalde hovedpersonen for Ester. Gennem Esters øjne får vi en fornemmelse af, hvordan Tove har haft det som ung, da hun har mange ting tilfælles med hovedpersonen.
Tove har valgt at dele romanen op i tre dele. Rækkefølgen er kronologisk, og starter derfor med del 1, hvor vi hører om Esters barndom frem til hendes konfirmation.
Efter det kommer del 2, hvor vi følger hende fra hendes konfirmation, og frem til hun flytter hjemmefra.
I 3. og sidste del af romanen er vi med Ester rundt udenfor hendes barndoms gade, og hun ender i sidste ende med at være nødsaget til at flytte tilbage dertil.
Et overordnet tema gennem hele romanen er forskellen på det at være rig og fattig i 1930’erne. For at kunne forstå Toves mening bag bogen
og hendes lidt mere gammeldags sprog, så er vi nødt til at gå dybere ind i romanen, og forstå Esters tanker, følelser og den tid hun levede i.
Man er ikke i tvivl om, at ‘Barndommens gade’ ikke er skrevet inden for de seneste par år. Som sagt bruger Tove et andet sprog, end det vi taler i dagens Danmark.
Det kan godt være med til at gøre romanen lidt sværere lige at forstå, dog får vi også et bedre billede af, hvordan man dengang blandt andet skulle sige De til skolelæreren, hvilket man jo gjorde, da læreren var meget hævet over eleverne og en person man udviste stor respekt for.
Romanens hovedperson, Ester, bor på Vesterbro i 1930’erne. Der er vidt forskellige levevilkår for dem i gaden.
Vi får et tydeligt indblik i, hvem der kommer fra det fattige arbejderklasse-miljø, og hvem der er i overklassen.
Blandt andet ovre i skolen kommer det let til syne, hvem der har penge, og hvem der ikke har. Ester har planer om, at når hun engang bliver voksen, så skal det være slut med at være en af de fattige.
Hun drømmer om at blive fornem. Ester skriver også tekster. Hun kan godt lide det, og vil nok i virkeligheden også gerne videre med sine tekster, når hun bliver ældre, men det var endnu uset og ikke anerkendt, at kvinder blev forfattere dengang.
Ester skjuler sin bog, så ingen fra hendes familie skal finde ud af, at hun skriver. Esters familie skiller sig en del ud fra de andre fattige familier i gaden.
En af grundene til det er, at hendes far er en af de eneste fædre i byen, som ikke er alkoholikere. Det var få at de fattige børn, der ikke havde set deres far fuld, men det havde Ester altså ikke.
Skriv et svar