Opgavebeskrivelse
Opgave 1
a) Sammenlign på baggrund af bilag 1 udviklingen i beskæftigelsen og i arbejdsløsheden. Forklar med inddragelse af bilag 2, hvorfor beskæftigelsen falder mere end arbejdsløsheden stiger.
b) Forklar med udgangspunkt i 2019 forskellen på den registrerede ledighed og AKU-ledigheden

Opgave 2
Udbud og efterspørgsel på arbedjsmarkedet
Vurder hvad er konsekvensen
Hvad påvikreker priskonkurrencsevnen
Hvis løn stiger, påvirker det konkurrenceevnen
a) Forklar hvilke mismatch-problemer, der fremgår af bilag 3 og 4.
b) Analyser med brug af U/E diagram, hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser mismatch-problemerne kan medføre. Kom herunder ind på:
• Priskonkurrenceevne
• Arbejdsløshed
• Offentlige finanser

Opgave 3
a) Redegør kort for de forskellige arbejdsmarkedspolitiske instrumenter
b) Analyser og gruppér på den baggrund de forskellige arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der fremføres i bilagene 3 til 8

Opgave 4
a) Udvælg 3 - 4 forskellige tiltag, og forklar, hvordan de kan bidrage til løsning af mismatch-problemer på arbejdsmarkedet
b) Diskuter afslutningsvis konsekvenserne for bl.a.:
• Lønudviklingen og konkurrenceevnen (både prismæssige og strukturelle) og dermed for den samfundsøkonomiske udvikling
• Den danske model - flexicurity
• Kort- eller langsigtet effekt

Indholdsfortegnelse
Afleveringsopgave:
Status på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitiske udfordringer
Bilag 1
Bilag 2
- Flere folk på arbejdsmarkedet får ledigheden til at stå stille
Bilag 3
- Nyuddannede akademikere går glip af de andres jobfest
- Gode indspark
- Partnerskabet er dog fortsat kun på tegnebrættet.
- Det er positivt, mener DI.
- »Velmenende, men ineffektive«
Bilag 4
- Ufaglærte er de mindst tilbøjelige til at tilegne sig nye kompetencer
- En samfundsopgave
- Skab bedre overblik
Bilag 5
- Vi mangler arbejdskraft - men østeuropæerne flygter
- Kamp om arbejdskraften
Bilag 6
- Virksomheder sulter efter ingeniører. Alligevel pakker internationale kandidater kufferten
- Flere studiepladser til ingeniører
- En god forretning for Danmark
Bilag 7
- Der skal skaffes mere arbejdskraft - her og nu
- LEDER.
Bilag 8
- Debat: Liberal Alliance bakker op: Kristian Jensen har helt ret - der er fortsat stort behov for reformer

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I 2019 har ledigheden ikke rykket sig ud af flækken, hvilket hænger sammen med stigende arbejdsstyrke.

ARBEJDSMARKED: Selv om 400 personer kom ud af arbejdsløshed i september, stod ledigheden på det danske arbejdsmarked stille.

Samlet set står 104.300 personer klar til at tage et job.Det svarer til en ledighed på 3,7 procent, hvilket har været niveauet stort set uafbrudt siden slutningen af 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene dækker over folk på dagpenge og kontanthjælp, men også personer i aktivering på de to offentlige ydelser.

At ledigheden står stille, selv om antallet af ledige falder, hænger sammen med, at der er flere folk på arbejdsmarkedet. Det skyldes blandt andet en stigende pensionsalder, og at flere udlændinge kommer og arbejder.

Ser man på aldersgrupper, er det særligt de 25-29-årige, som står uden arbejde. Her er ledigheden på knap syv procent.

Flere økonomer ser den flade udvikling i ledigheden som et positivt tegn, fordi flere af Danmarks nabolande -herunder Tyskland -har været ramt af en økonomisk afmatning.

-Selv om de fleste indikatorer for arbejdsmarkedet peger mod opbremsning, så går det altså heller ikke værre, end at markedet har fundet plads til den voksende arbejdsstyrke ind til videre i år, skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar. Selv om der er tegn på opbremsning, er der ikke udsigt til mindre efterspørgsel på ansatte.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, peger på, at virksomheder i Danmark i september opslog 20.000 stillinger.
Det betegner han som " ganske højt".

Jeppe Juul Borre forventer en fremgang i beskæftigelsen i 2019 på 30.000 og 20.000 næste år. Der er dog risiko for, at en nedtur i udlandet vil ramme dansk økonomi.

-Vi er en lille åben økonomi og kommer heller ikke til at slippe fri af kløerne af en omfattende handelskrig eller recession.

-Det vil gå ud over humøret hos danske virksomheder og danske arbejdspladser. Brexit som risikofaktor har bevæget sig lidt længere væk, men står fortsat på risikolisten, skriver han i en kommentar. / RITZAU/.