Indholdsfortegnelse
Europa – sproghistorie og sprogslægtskab
- EU.1:
- EU.2:
- EU.3:
- EU.4:
- EU.5:
- EU.6:
- EU.7:
- EU.8:
- EU.9:
- EU.10:
- EU.11:

Ordklasser
- OK 1:
- OK 2:
- OK 3:
- OK 4:
- OK 5:
- OK 6:
- OK 7+8:
- 0.9 Verber
- 0.10 Adverbier
- 0.11 præpositioner
- 0.12 Konjuktioner - bindeord
- 0.13 Interjektioner - udråbsord
- Ordenes opbygning
- Sætningens almindelige led - SL1:
- SL2: Verballed/Udsagnsled
- SL3: Subjekt/grundled
- SL4: Direkte objekt
- SL5: Indirekte objekt/hensynsled
- AS.1: hvad er sprog
- (non) verbalt
- skilte og tegn
- Pragmatik:
- Semantik:
- Grammatik.
- AS.2:
- Fiktion er...
- Epik:
- Lyrik:
- Drama:
- Film og tv-serier:
- Ikke-fiktion
- Tekster:
- Lydmediet:
- Filmmediet:
- Talesprog:
- AS.3: Pragmatik og kommunikationsanalyse
- EKSEMPEL FRA SYSTIME
- Kommunikationsmodel:
-Sproghandlinger:
- Indirekte sproghandlinger:
- AS.4: Semantik
- AS.5: Retoriske og sproglige virkemidler
- Anafor:
- Alliteration:
- Antitese:
- Uge 37 - Sætningens led
- SL - 7 - Subjektsprædikat (Omsagnsled til grundled)
- SL - 8 - Adverbialled
- SL - 9 - Objektsprædikativ (Omsagnsled til genstandsled)
- SL - 10 - Konjunktional
- Uge 38 - Helsætning og ledsætning
- HL.2 Periode, ytring og sætningsemne
- HL.3 Ledsætningstyper
- HL.4 Komma og ledsætninger
- HL.5 Ordstilling
- Uge 40 - Retorik
- SL1- Sociolingvistik
- SL 2 - Danske dialekter
- SL 3 - Rigsdansk
- SL- 4 standarddansk
- SL 5 - Sociolekter
- SL 6 - Domæner
0- SL 7 - Kancellisprog
- Uge 41 - Reklamer
- Laswells kommunikationsmodel:
- Aida modellen:
- Behovspyramiden:
- Reklametyper:
- Medie:
- Modtager:
- Én af dem er Gallups kompas model:
- Effekt:
- Reklame analyse
- Reklamen som visuel medietekst
- AIDA
- Budskab
- Produktets brugsværdi
- Produktets symbolværdi
- Virksomhedens brand.
- Afsenderens valg - modtagerens oplevelse
- Reklamen som parasitær genre
- Præsentation af reklamen
- Hvordan kommunikeres der om i reklamen
- Grammatik og sætningsanalyse
- English:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
EU.1: Dansk er tæt i familie med svensk og norsk. I Europa er der tre store sproggrene:
1) Den germanske sproggren som dansk tilhører., engelsk og tysk
2) Den latinske eller romanske sproggren som bl.a. tæller italiensk, spansk, fransk og portugisisk.
3) Den slaviske sproggren med bl.a. russisk, polsk, bulgarsk og serbokroatisk.

EU.2:
De fem vigtigste sproggrene:
Germanske sprog: f.eks. Dansk, tysk, engelsk, svensk eller norsk Latinske/romanske: (praktisk talt uddødt, men bruges af den katolske kirke)

Slaviske: Russisk, polsk, slovensk osv. Mindre sproggrene: Albansk, græsk, baltiske, armensk Asien: Bengali, punjabi, nepalesisk osv.

EU.3: I de seneste århundreder har indoeuropæiske sprog bredt sig med kolonialismen og imperialismen, idet især engelsk, fransk, spansk, portugisisk, russisk.

De forskellige grupper af udvandrende indoeuropæere er kommet i kontakt med en række folk og har taget kultur og ordforråd til sig.

EU.5: Dansk tilhører den germanske gren af de indoeuropæiske sprog. Der har givetvis været tale om et såkaldt sprogligt kontinuum.

Det vil sige at sproget har ændret sig meget lidt fra beboelse til beboelse, men over størrer afstande blive sprogforskellene også størrer.

Sydslesvig markerede skellet mellem sønderjysk og plattysk og det tyske sprog i Nordtyskland. Og jo længere tid der gik jo størrer blev forskllene også. Her er et eksempel på at de Germanske sprog minder meget om hinanden.

EU.6: Men ellers er udviklingen i de nordiske sprog, som i mange andre sprog, mest en grammatisk forsimpling. Man opfinder sjældent nye endelser, men bruger de gamle. Man slår kategorier sammen.

EU.7:
I løbet af tiden har dansk optaget en en række ord. Disse ord bliver enten til fremmede ord eller låneord.

Fremmede ord - Et ord som bliver brugt i det danske sprog
Låneord - Et ord som er integreret i det danske sprog

Derudover har vi i det danske sprog også arveord, som er ord man mener altid har været i det danske sprog. I dag menes der, at vi stadig bruger ca. 3000 arveord.

Kristendommen trak også en række græske ord latinske ord med ind i det danske sprog, f.eks. engel.

Især plattysk har spillet en stor faktor i det danske sprog, faktisk skønnes det at mindst 25 %

– måske 50 % eller mere – af det nuværende danske ordforråd stammer fra plattysk. Senere hen begynder fransk og engelsk også at påvirke dansk.

---

AS.3: Pragmatik og kommunikationsanalyse
Pragmatik i sprogsammenhæng gælder studier af hvordan sproget anvendes. Fokus er altså hvad afsenderen mener, vil opnå eller hvad sprogets funktion og formål er.

EKSEMPEL FRA SYSTIME
“Vi kan fx tage en dialog hvor A siger: ”Den der koster ikke ret meget.” Og B svarer:

”Tror du jeg er millionær?”
Vi forstår alle sammen hvad det handler om. Men hvis vi bare tager ordene, siger A noget om prisen på en vare, og efterfølgende spørger B om A's kendskab til om B er rig.

Pragmatikken i dialogen er naturligvis at A spørger B om han vil købe en bestemt ting og forære den til A, og dertil svarer B nej.”

Kommunikationsmodel:

1) Hvad emnet for kommunikationen er (emne).
2) Hvem der kommunikerer (afsender).
3) Hvem der kommunikeres til (modtager).
4) Hvilken sammenhæng eller kontekst der kommunikeres i (omstændigheder).
5) Hvordan der rent praktisk kommunikeres (sprog).

Sproghandlinger:
Sproghandlinger er centralt når man snakker om pragmatik, og det betyder at hver gang vi ytrer noget er der en handling. F.eks når en præst erklærer et par for mand og kone.

En sproghandling kan være en reklame, ytring, tekst osv - så længe man har ville udtrykke noget bestemt med fremstillingen.