Indholdsfortegnelse
Giddens kort fortalt
Hvad siger Giddens' teori noget om

2. Aftraditionalisering og individualisering
Aftraditionalisering betyder, at traditioner spiller en mindre rolle

Individualisering betyder, at individet er i centrum. Det vil sige, at individet får større og større indflydelse - både over sit eget liv, men også i samfundet.

Eksempel: Kvindefrigørelsen

Det traditionelle samfund
Det moderne samfund
Det senmoderne samfund
Adskillelse af tid og rum
Globalisering medvirker til adskillelsen af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
- Hvad er udlejring af sociale relationer?

Symbolske tegn

Ekspertsystemer
- Hvad er ekspertsystemer?
- Hvorfor benytter det senmoderne menneske sig af ekspertsystemer?

1. Individet kan ikke længere bruge traditioner til at træffe valg.
2. Verden er blevet større og mere kompleks
- Effekterne af udlejringen af sociale relationer

Øget behov for tillid...

Øget refleksivitetd
- Hvad er øget refleksivitet?
- Hvad er årsagerne til den øgede refleksivitet?
- Selvets refleksive projekt
- Konsekvenserne af den øgede refleksivitet
- Ontologisk sikkerhed?
- Den øgede refleksivitet udfordrer individets ontologiske sikkerhed på tre måder:
- Det rene forhold

Identitets & teori (Anthony Giddens)
- Identitet i det traditionelle samfund
- Identitet i det senmoderne samfund
- Identitet er en historie du fortæller om dig selv

Du vælger venner som passer ind i din fortælling.
Sekundær socialisering spiller en større rolle i din identitetsdannelse…
Din identitet trues af ontologisk usikkerhed…

Centrale begreber
- Det senmoderne samfund
- Aftraditionalisering
- Individualisering
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer

Symbolske tegn
- Symbolske tegn er ting, der kan udveksles mellem mennesker og har en standardværdi
- Ekspertsystemer
- Øget refleksivitet
- Ontologisk sikkerhed
- Selvets refleksive projekt
- Social arv
- Positiv social arv
- Negativ social arv

Struktur versus aktør
- Bourdieu
- Giddens

Social arv
- Bourdieu
- Giddens

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Giddens kort fortalt
Giddens mener, at vi lever i et senmoderne samfund, fordi samfundet har udviklet sig siden det moderne samfund.

Giddens peger på fem centrale udviklinger som han mener, er kendetegnende for det senmoderne samfund. Markeret med blåt.

En af disse udviklinger er, at traditioner betyder mindre end tidligere. Det kalder Giddens for aftraditionalisering.

F.eks. forventes det ikke længere, at kvinder skal være hjemmegående eller at man skal giftes. Traditioner er i højere grad noget man vælger til fremfor noget man skal følge.

At traditioner har fået mindre betydning medfører, at individet har fået større indflydelse. Det kalder Giddens for individualisering.

Fremfor at skulle gøre som f.eks. dets familie ønsker, så kan individet i højere grad selv bestemme over dets liv.

Individets øgede indflydelse får desuden traditionernes betydning til at svinde yderligere. På den måde forstærker aftraditionaliseringen og individualiseringen hinanden.

I takt med at traditioner får mindre betydning, så giver traditionerne ikke længere individet svar på, hvilke valg det skal tage.

I det senmoderne samfund tænker mennesker derfor mere over deres valg end tidligere. Det kalder Giddens for øget refleksivitet.

Refleksiviteten øges også, fordi individet føler, at det har ansvaret for at træffe valg, der sikrer, at dets liv er en sammenhængende fortælling.

Ifølge Giddens er individets identitet et refleksivt projekt, hvor individet livet igennem skal forsøge at træffe valg, der passer ind i den fortælling individet prøver at fortælle om sig selv.

I det senmoderne samfund udvikler teknologien sig hurtigt. Den teknologiske udvikling har betydet, at vi kan kommunikere med hinanden uanset hvor vi bor eller om vi har tid til at snakke samtidig.

Det kalder Giddens for adskillelse af tid og rum. Vi kan f.eks. rejse hurtigere end tidligere samt kommunikere med vores venner uafhængigt af om de er online, når vi skriver.

Når vores relationer ikke længere er begrænset af, hvor vi befinder os og traditioner betyder mindre end tidligere, så bliver det muligt, at funktioner, der før foregik lokalsamfundet, nu kan foregå andre steder.

Det kalder Giddens for udlejring af sociale relationer. F.eks. bliver børn i det senmoderne samfund typisk passet i vuggestuer og børnehaver fremfor derhjemme.

Hvad siger Giddens' teori noget om?
Giddens' teori siger grundlæggende noget om:
• Hvordan samfundet har ændret sig fra det traditionelle til det senmoderne samfund.
• Hvordan samfundsændringer har påvirket individets liv, f.eks. familiens rolle og individets relationer.
• Hvordan identitetsdannelsen foregår i det senmoderne samfund.
• Hvad senmoderniteten betyder for muligheden for at bryde med social arv.

2. Aftraditionalisering og individualisering
Aftraditionalisering betyder, at traditioner spiller en mindre rolle i det enkelte menneskes liv end de har gjort tidligere. Traditioner skal forstås i bred forstand.

Det vil sige, at traditioner er normer, idéer, værdier og skikke, der gives videre til efterfølgende generationer.

Når man siger, at der foregår en aftraditionalisering i det senmoderne samfund, så mener man altså, at overleverede normer og værdier ikke i samme grad former det enkelte menneskes liv som i tidligere samfund.

Individualisering betyder, at individet er i centrum. Det vil sige, at individet får større og større indflydelse - både over sit eget liv, men også i samfundet.

Individualiseringen hænger sammen med aftraditionaliseringen, da bruddet med traditionerne gør det muligt for individet at være i centrum. Bruddet med traditioner betyder også, at individet er mindre bundet af fællesskaber såsom familien.

Samtidig mister traditionerne yderligere betydning i takt med, at individet får mere indflydelse over eget liv. Individualisering og aftraditionalisering er altså to sideløbende processer, der forstærker hinanden.