Indledning
Det første digt, der bærer titlen "Møkeglans", blev forfattet af Pia Tafdrup og udgivet i digtsamlingen Sekundernes Bro i 1988.
Tafdrup har valgt at skrive digtet i første person ental, hvilket tydeligt kommer til udtryk i den sidste linje, hvor det hedder: "Jeg findes".
Digtet kan fortolkes som værende yderst sensuelt og erotisk, hvis man betragter selve opbygningen.
Venstresiden af digtet har små indhak, og afstanden mellem dem bliver mindre, jo længere man bevæger sig ned i digtet og tættere på dets afslutning eller klimaks.
Dette fremkalder læserens tanker om samleje, hvilket passer godt sammen med resten af digtet, der også er erotisk i sin natur. Når man læser digtet, er der mange elementer, der bidrager til dets sensuelle, intense og erotiske virkning.
Passager som "ild og omfavnelser", "stormer flod i blodet" og "svedig nakke" er alle med til at give digtet en intens og sensuel stemning.
Ilden repræsenterer lidenskaben mellem mand og kvinde, der er en storm i blodet, fordi hjertet slår hurtigt, og nakken er svedig, fordi der sker noget bemærkelsesværdigt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det andet digt i rækken bærer titlen "Tabt Paradis" og er også forfattet af Pia Tafdrup. Det stammer fra digtsamlingen Krystalskoven, der blev udgivet i 1992.
I modsætning til det foregående digt, der var skrevet i første person ental, er dette digt skrevet i tredje person ental.
Digtets titel leder læserens tanker hen på Syndefaldsmyten, og der er mange steder i digtet, der netop er hentet fra denne fortælling.
Syndefaldsmyten handler i korte træk om Adam og Eva samt slangen, der frister dem til at spise af kundskabens træ, hvorefter de bliver forvist fra paradis.
Slangefiguren i digtet spiller en central rolle, da den repræsenterer den samme slags dyr, der fik Adam og Eva smidt ud af paradis.
Der er også brugt en række ord med startbogstavet "s", hvilket yderligere vækker associationer til slangen i læserens sind.
Skriv et svar