Indledning
Dette er en analyse af romanen “Ser du månen, Daniel” som er skrevet af Puk Damsgård og blev udgivet i år 2015. Puk Damsgård Andersen er en succesfuld dansk journalist og forfatter.

Fra sommeren 2011 blev hun korrespondent for DR i Mellemøsten med base i Beirut, Libanon, hun har sidenhen vundet priser for mange af hendes fantastiske bøger.

I denne analyse kan du forvente at få en præsentation af bogen, redegørelse for genren, typiske genretræk, lidt baggrundsviden om forfatteren samt bogens overordnede komposition, hvor du efterfølgende kan læse den analytiske del, som indeholder fortæller, fremstillingsform samt brug af sproglige virkemidler.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Nu vil der blive gennemgået nogle af de faktuelle oplysninger samt fiktionens virkemidler.

Der bliver benyttet faktuelle oplysninger på s. 35 l. 21-33 “En af de største og mest slagkraftige islamistiske grupper var Jabhat al-Nusra, som senere viste sig at være terrororganisationen Al-Qaedas afdeling i Syrien...”

her bliver vi oplyst om borgerkrigen i Syrien og de diverse terrorgrupper i det omkringliggende område, som har været med til at bringe krig i mellemøsten.

Dette korte tekststykke skaber også en vis troværdighed omkring emnet, da de faktuelle oplysninger er et bevis på at borgerkrigen i Syrien stadig er aktiv og den fremstår derfor heller ikke fiktiv.

På side 16 l. 29-32 ”Knaldrøde ahornblade lyste op mellem grønne graner, og gullige, orange, pink nuancer hang stadig på grenene som en sidste krampetrækning inden den mørke tid...”

i dette korte tekstuddrag bliver der benyttet mange tillægsord for at beskrive og danne en stemning i episoden, hvilket lykkedes, da det efterlader læseren i sine egne tanker og forestillinger om det specifikke emne.

Den journalistiske genre har en suveræn effekt på læseren, da det gør os klogere på andres liv og ukendte miljøer, som i historien er Islamisk Stat, og man bliver derfor som læser aktiveret i både hjerne og hjerte.

Her præsenteres romanens overordnede komposition. Historien begynder med et forord, hvor Puk Damsgård præsenterer og begrunder tanken om at partner op med Daniel for at skrive en bog om hans 13 måneder som gidsel hos Islamisk Stat.

Man hører derefter udelukkende om Daniel og familien Rye, hvor Damsgård handlingsmæssigt har valgt at have to spor i historien.

Det betyder altså, at hun skifter mellem at fortælle om Daniel i fangenskabet og livet som skræmt familie i Danmark, der kæmper for at få ham hjem.

Det her med de to spor fungerer super godt i historien, da det skaber en slags thriller stemning, især på grund af, at familien Rye i Danmark forhandler med Islamisk Stat, mens Daniel ikke ved om han kommer hjem eller ej.

Historien begynder egentlig efter forordet, hvor vi får en smagsprøve på afslutningen, da afslutningen egentlig står i indledning som altså er fra side 15 - 22.