Indledning
Siden Klovns debut i 2005 har komedieserien opnået stor popularitet herhjemme med sin unikke tabubelagte og pinlige humor, der for alvor har slået igennem på den danske mediescene.

Det er især bruddet med traditionelle rammer for, hvad der er sjovt, og hvordan modtagerne skal afkode den portrætterede virkelighed, der gør Klovn til en meget unik serie, der er helt sin egen.

Klovn anvender humor som middel til at udstille svære emner og tabuer i vores samfund, og tvinger modtageren til at blive konfronteret med grænseoverskridende situationer, der kan enten være næsten tragisk-komisk eller få modtageren til at krumme tæer.

Denne vekslen mellem humor og afkodning af virkeligheden er for alvor kendetegnende for den genre, Klovn udspiller sig i.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Humoranalyse
Genre
Konklusion

Uddrag
” Det, der er interessant, er, at man prøver at finde grænsen, og så skubbe en lille smule til den og lige komme hen- over den.

Vi skal lige derhen, hvor det kilder. Det er selvfølgelig også noget af attraktionen ved Klovn, at vi får lov at kigge ind til den skæve side, den farlige side.

Den pinlige side. Det er ligesom en gyser.” (Mikkel Nørgaard i ”Hvor pinligt!”, Udover at skubbe til grænser, så bruger Klovn også humor til at ”tale” om tabuiserede emner – som fx død og handicap som er tilfældet i dette afsnit.

Det kan være et bidrag til, at den nye generation kollektivt skal skabe et nye værdiunivers, mener filosof Arno Victor Nielsen, der argumenterer for, at er et forsøg på at finde et værdifællesskab ved at overtræde grænser: ”[…]

nu prøver 68-generationens afkom at skabe deres eget værdiunivers, og det kan de kun gøre på den der negative måde, hvor man støder mod grænsen.

Folkene bag Klovn burde aflønnes af Undervisningsministeriet, fordi det er jo det skolerne burde gøre”.

Humoren i Klovn kan derfor argumenteres for at have en dybere samfundsrelevans, end blot en komedieserie - da den kan være med til at etablere den nye generations fornemmelse for, hvordan man prøver grænser af, og hvor grænserne går.

Den er også med til at ’samle os’, i den forstand at vi ”griner af det pinlige, fordi vi griner af det genkendelige”. (Mikkel Nørgaard i ”Hvor pinligt!”,

Så der er en stærk indikator for, at Klovn formår at skabe et værdifællesskab omkring sin humor, der rækker dybere hos modtageren end blog gode grin og tåkrummende situationer.