Vintermedister | Analyse | Thomas Korsgaard | 12 i Karakter

Indledning
En ud af tre danske familier ender i skilsmisser, alligevel er det et meget tabulagt emne, hvor det kan være svært at udtrykke sine følelser, selv i ens familie som burde være det tryggeste sted.

Efter en skilsmisse deles familien op i to, og man kan let føle sig som en fremmed i den anden del af familien, derfor bliver det sværere at sige hvad man har på hjerte.

Men skal frygt for skam holde os tilbage? Vi burde åbne op omkring vores følelser, i stedet for at være ensomme individer fyldt med jalousi.

Vores følelser har nemlig en stor indvirkning på vores velvære og livsglæde, derfor kan det være værd at sætte ord på tilstedeværelsen, selvom det er svært.

I novellen ”Vintermedister” skrevet af Thomas Korsgaard, får vi præsenteret en hovedperson, hvor netop skam holder personen tilbage for at lette sit hjerte, samtidigt har personen et anspændt forhold til familien.

Handlingen i “Vintermedister” starter ud i ”in medias res”, hvor novellens hovedperson venter uden for sin mors opgangsdør.

De har snakket sammen i telefonen, hvorefter moren har inviteret ham på aftensmad, men ikke åbner døren.

Imens tænker hovedpersonen tilbage på forældrenes skilsmisse. Han erindrer farens voldsomme opførsel, alligevel omtaler moren skilsmissen som ”stille og rolig”.

Uddrag
Fortælleren befinder sig ikke tidsmæssigt længere fremme end selve begivenhederne, af den grund har fortælleren intet overblik og kan derfor ikke fortolke på begivenhederne.

Det siges at fortælleren anvender medsyn, dette er med til at give en følelse af tæthed samt en nærværende fornemmelse for læseren, som bedre kan dykke ned i teksten.

Samtidigt bliver det svært for læseren at forudse hvad der kommer til at ske, fx uden advarsel, brat, som skudt op af jorden

kaster hovedpersonen aggressivt en lighter mod moren, dette er også ”point of no return” i ”Vintermodister”. Princippet kaldes ”show it, don’t tell it”. En del af hovedpersonens minder er fremstillet scenisk, det ses fx her:

”Han tænker tit på, da faren rev alle lamper ud af væggene. Pudset, der faldt ud af hullerne, hvor skruerne sad. Fjernsynet, der gik i stykker, da han ville kaste det ind bag i bilen.

De små elektronikmoduler, der lå overalt på asfalten.” Hovedpersonen beskriver meget detaljeret, det gælder også detaljen af overflødige ting som elektronikmoduler og pudset.

Den ekstrem detaljerede og sceniske fremstilling er med til at give det indtryk, at begivenhederne har været anspændte

samt haft en essentiel betydning for hovedpersonens udvikling af sin personlighed. Typisk brænder voldsomme hændelser sig fast i vore hjerne, og vi kan derfor lettere beskrive dem detaljeret.

Novellen bruger moren og Jannick, som en antitese til hovedpersonen. Hovedpersonen har tidligere gået til håndbold samt studeret på universitetet, hvilket man forbinder stærkt med den højere sociale klasse.

Jannick derimod har ikke ret mange penge, det ses især da han har ødelagt sit køleskab og først har mulighed for at få et nyt ”den første”.

Her referer Jannick til når han får løn eller måske mere sandsynligt støtte af staten. Det tyder også på at han ikke bruger sine penge særlig smart

da moren kalder ham en ”festabe” og øllene i køleskabet er Jannicks. Således skabes et billede af en borger fra den lave sociale klasse.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu