Indledning
I denne opgave vil jeg foretage en analyse af ”Vi er blevet selvskadende mediejunkies” skrevet af Joachim Nielsen, Politiken den 06.04.16.
Joachim Nielsen er både forfatter og strategisk rådgiver. Det er værd at bemærke, da det måske afspejles i hans artikel. Dette indlæg hører under genren meningsjournalistik og indeholder derfor hans subjektive holdninger og meninger.
Artiklen tager overordnet udgangspunkt i en påstand om, at danskerne er blevet selvskadende mediejunkies, der kronisk er på jagt efter det næste nyhedsfix, som Joachim Nielsen selv kalder det.
Artiklen forsøger at finde frem til en løsning på problemet omkring danskernes medieforbrug. Her erfarer vi, at der med tiden er sket en udvikling hen imod et større misbrug af medierne.
Derfor vil jeg ved hjælp af argumentationsanalysen finde frem til, hvordan Joachim Nielsen underbygger sine argumenter.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Alt i alt kan det vurderes, at Nielsen forsøger at gøre brug af så mange fagpersoner som muligt, så længe de støtter hans påstande og holdninger.
Man kan derfor sige, at hans argumenter er stærke og meget saglige overfor de mulige modargumenterne. I samfundsfag har vi i et tidligere forløb arbejdet med begrebet ”cherry picking”, som går ud på at vælge materialer indenfor et afgrænset område, der understøtter ens påstand.
I timen havde vi et eksempel oppe at vende, eftersom det kan være svært at gennemskue, hvor vidt det er cherry picking eller ej. Her havde vi Mette Frederiksens åbningstale fra den 6. oktober 2020 som et eksempel.
Jeg citerer: ”Hver femte unge mand med ikke-vestlig baggrund, som blev født i 1997, havde overtrådt straffeloven, inden han fyldte 21 år. Hver femte!.
Det er ikke alle – bestemt ikke alle. Men det er da helt åbenlyst alt for mange” . Det, at hun kun benytter sig af årgangen 1997, er meget bemærkelsesværdigt. Men hvis hun nu havde brugt tallene fra de yngste, altså dem fra 2001, så havde det set anderledes ud.
Skriv et svar