Undersøgelse og Notat | 12 i karakter

Opgavebeskrivelse
Undersøg, hvad der på baggrund af bilag B1 (figur 1, figur 2, figur 3), bilag B2 og bilag B3 kan udledes om boligområdets betydning for socialisering.

Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1, B2 og B3 til at undersøge boligområdets betydning for socialisering.

Indholdsfortegnelse
Undersøgelse
- Primære socialisering:
- Sekundære socialisering:
- Konklusion:
- Vurdering af besvarelsen på følgende punkter:
Notatet
- Hjælp til at bryde den sociale arv
- Børnenes fulde potentiale
- Danmark og vores forhold til frihedsbegrebet
- Vurdering af besvarelsen på følgende punkter:

Uddrag
Figur 3, bilag B2 og bilag B3 har alle noget med påvirkningen af den primære socialisering at gøre, og derfor starter vi med at undersøge dem.

Figur 3 og bilag B2 handler begge om tryghed, hvilket B3 ikke gør. Vi starter altså med bilag B2, da vi kan føre belæg for påstandene med figur 3 og til sidst inddrager vi B3.

Vores bilag B2 er lavet af Sarah Jeppesen, som er geografistuderende, besøgte tilfældigt udvalgte personer i to ghettoområder i et Københavnsområde. Her spurgte hun dem ind til, hvordan de oplever at bo i et boligområde, der karakteriseres som en ghetto.

Den første kvinde, Mariam, føler sig utryg og bekymrer sig især for sine børns tilstedeværelse i området.

Denne utryghed kan gøres til en social arv, hvor børnene hjemme fra moren lærer normer om, at det farligt i ghettoer, og måske også menneskerne som bor der.

Dermed kan Mariams børns primære socialisering få betydning for deres tillid til mennesker.

Ligesom Mariam er Tahira også utryg i ghettoerne, men hun ser også masser af positive ting som kulturdiversiteten. Så det er usikkert, om Tahiras børn nedarver hendes bekymring.

Den sidste kvinde, Annemette, føler sig slet ikke utryg i ghettoen, da hun aldrig har oplevet noget ubehageligt og ser stedet som godt beskyttet af politiet.

Det er altså ikke alle som har den samme opfattelse af boligområdet, og derfor er det svært ud fra bilag B2 at kunne konkludere, om det reelt er et utrygt sted at bo.

Dog kan det have en betydning for den primære socialisering, hvis beboerne føler, at det er et utrygt miljø.

Bilag B2 viser, hvordan man på individplan har det med ghettoområder, hvilket kan være mere dybdegående end grafer, da for eksempel Tahira jo både ser området som utrygt, men også nævner positive aspekter ved ghettoen.

Denne refleksion ville være svær at inkorporere i en graf eller et spørgeskema. Dog har bilaget også nogle metodiske svagheder.

Som tidligere nævnt er interviewene lavet af en geografistuderende, hvilket altså er en uden samfundsvidenskabelig baggrund.

Vi ved desuden heller ikke præcis, hvad hun spurgte dem om, og hvordan spørgsmålene blev vinklet, hvilket kan have stor betydning for svaret. Dette svækker altså vores gentagelighed.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu